Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
________________________JORDENS INDRE____________________ meget mere eftergive!ig' end nu. Eri Kugle al Jordens Størrelse vilde, selv om den var stiv som Staal, blive flad- trykt i samme Grad som Jorden, naar den snurrede om en Akse med lige saa stor Fart som den, hvormed Jorden snurrer rundt. Et Punkt paa Ækvator løber ca. 40000 Km. i et Døgn eller omtr. 28 Km. — 4 Mil i et Minut, medens derimod Polpunkterne slet ikke bevæger sig; og derved bliver den Kraft, der udbuler Jordskorpen ved Ækvator, saa stor, at den meget godt kan frembringe Jordens Flad- trykning, helt uafhængigt af, om Jorden nogensinde har været flydende. En anden almindelig Bevisførelse for, at Jorden tid- ligere har været smeltet, henter man fra den Kends- gerning, at der er tungere Stoffer i det Indre end i Joid- skorpen. Men det slaar heller ikke til for en nøjere Prøvelse. Det er ganske vist rigtigt nok, at den øvre Jord- skorpes Bjergarter over en Bank kun er 2^2 Gange tungere end lige saa store Rumfang Vand, eller som man plejer at udtrykke det, at deres Vægtfylde er 2]/2. Det er ogsaa ganske tilforladeligt, at hele Jordkloden ei paa det nærmeste 5T/2 Gange saa tung som en A andkugle af samme Størrelse, eller at Jordens Vægtfylde ei 5/2. Og saa maa jo nødvendigvis de indre Dele af Jorden være forholdsvis tungere end Jordskorpen. Inde ved Centrum maa i Følge Beregninger Vægtfylden være omkring ved 9—10. Og da Jordens Tyngdepunkt ligger i dens Cen- trum, maa Stofferne i det Indre saa nogenlunde ligge ordnede efter deres Vægtfylde, de tungeste inderst. Men alt dette beviser ikke, at Jorden før har været flydende. Den store Vægtfylde i det Indre kan nemlig komme al det uhyre Tryk, som de udenomliggende Masser udøver. Det er endog" muligt, at Luftarter under det Tryk paa ca. 5700000 Kg. pr. Dem., der er beregnet for Jordens Centrum, kan blive saa tætte som Metaller. Men dersom det In- dres Vægtfylde skulde tages som et Tegn paa, at Jorden har været flydende, saa maatte det kunne godtgøres, at der var foregaaet omfattende Bevægelser i sin lid, ved 71