Verdens Udviklingen
Forfatter: Vilhelm Rasmussen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 553
UDK: 5
KØBENHAVN
DET NORDISKE FORLAG
ERNST BOJESEN
1903-4
H. H. THIELES BOGTRYKKERI
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
________________________JORDENS INDRE____________________
meget mere eftergive!ig' end nu. Eri Kugle al Jordens
Størrelse vilde, selv om den var stiv som Staal, blive flad-
trykt i samme Grad som Jorden, naar den snurrede om
en Akse med lige saa stor Fart som den, hvormed Jorden
snurrer rundt. Et Punkt paa Ækvator løber ca. 40000 Km.
i et Døgn eller omtr. 28 Km. — 4 Mil i et Minut, medens
derimod Polpunkterne slet ikke bevæger sig; og derved
bliver den Kraft, der udbuler Jordskorpen ved Ækvator,
saa stor, at den meget godt kan frembringe Jordens Flad-
trykning, helt uafhængigt af, om Jorden nogensinde har
været flydende.
En anden almindelig Bevisførelse for, at Jorden tid-
ligere har været smeltet, henter man fra den Kends-
gerning, at der er tungere Stoffer i det Indre end i Joid-
skorpen. Men det slaar heller ikke til for en nøjere
Prøvelse.
Det er ganske vist rigtigt nok, at den øvre Jord-
skorpes Bjergarter over en Bank kun er 2^2 Gange
tungere end lige saa store Rumfang Vand, eller som man
plejer at udtrykke det, at deres Vægtfylde er 2]/2. Det er
ogsaa ganske tilforladeligt, at hele Jordkloden ei paa det
nærmeste 5T/2 Gange saa tung som en A andkugle af
samme Størrelse, eller at Jordens Vægtfylde ei 5/2. Og
saa maa jo nødvendigvis de indre Dele af Jorden være
forholdsvis tungere end Jordskorpen. Inde ved Centrum
maa i Følge Beregninger Vægtfylden være omkring ved
9—10. Og da Jordens Tyngdepunkt ligger i dens Cen-
trum, maa Stofferne i det Indre saa nogenlunde ligge
ordnede efter deres Vægtfylde, de tungeste inderst. Men
alt dette beviser ikke, at Jorden før har været flydende.
Den store Vægtfylde i det Indre kan nemlig komme al
det uhyre Tryk, som de udenomliggende Masser udøver.
Det er endog" muligt, at Luftarter under det Tryk paa ca.
5700000 Kg. pr. Dem., der er beregnet for Jordens Centrum,
kan blive saa tætte som Metaller. Men dersom det In-
dres Vægtfylde skulde tages som et Tegn paa, at Jorden
har været flydende, saa maatte det kunne godtgøres, at
der var foregaaet omfattende Bevægelser i sin lid, ved
71