Verdens Udviklingen
Forfatter: Vilhelm Rasmussen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 553
UDK: 5
KØBENHAVN
DET NORDISKE FORLAG
ERNST BOJESEN
1903-4
H. H. THIELES BOGTRYKKERI
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JORDENS UDVIKLINGSHISTORIE.
JORDENS INDRE VARME.
Da Jorden, som det tidligere er bleven godtgjort, er
en Verdensklode ganske som de andre Kloder i Rum-
met, er der alene af den Aarsag Grund til at antage, at
Jorden har udviklet sig paa naturlig Maade. I det fore-
gaaende er det ogsaa bleven hævdet, at Jorden har ud-
løst sig af den oprindelige Sol-Urklode og først været en
Ring af fint fordelt Stof, siden en snurrende Taageklode,
der afsnørede Maanen. Senere har Jorden antagelig været
en Stjerne, i Begyndelsen meget hed men efterhaanden
koldere og koldere; og langt om længe blev der endelig
dannet fast Stof paa Overfladen. I Tidernes Løb er atter
denne Skorpe bleven tykkere og tykkere, indtil den har
naaet sin nuværende Tykkelse.
Men dersom denne Tankegang er rigtig, er det rime-
ligt at lyse efter bestemte Vidnesbyrd om, at Jorden
virkelig forhen har været en Stjerne; kan dette bevises
ved en Undersøgelse af selve Jorden, støtter det selv-
følgelig i høj Grad den Række Betragtninger, der er gjort
gældende ud fra astronomiske Synspunkter. Og der er
nu netop en hel Række Kendsgærninger, som alle taler
lor, at Jorden engang har sendt Lys og Varme og anden
Kraft ud i Rummet omkring sig ganske som Solen.
Den Betragtning, der hyppigst benyttes som Bevis
herfor, holder dog ikke Stik. Det er nemlig i den nyere
Tid bleven bevist, at Jordens Fladtrykning fra Pol til
Pol ikke er et Tegn paa, at Jorden en Gang har været
70