Verdens Udviklingen

DE ÆLDSTE BJERGARTER y er og har været saa eftergive!ige, at de kan sammenpresses al det torhaandenværendeTryk. Ved Sammenpresningen, d.v.s. Jordens Indskrumpning, drejer det sig derfor kun om at indvinde den daglige Udgift al Varme. Derimod skaber den ikke selve Jordens »Kapital« af Varme. Denne maa følgelig have en anden Oprindelse; og der er da intet andet for end at antage, at den er det tilbageblevne afen oprindelig langt større Varmemængde. Eller anderledes udtrykt: I sin Tid har Jorden været meget hedere, glød- ende og lysende söm Solen. Efterhaanden er den bleven afkølet mere og mere, og dens Indskrumpning har ikke kunnet erstatte hele Varmetabet. Følgelig er Jordens Gennemsnits-Temperatur nu mindre end forhen. Lavest er den i den yderste Del. I det Indre har derimod Varmen bedre kunnet holde sig, bedst helt inde i Midten. DE ÆLDSTE BJERGARTER. Fra en helt anden Side bekræftes dette Resultat. Som allerede før bemærket er nemlig den vulkanske Virksomhed ældgammel, ja den kan forfølges tilbage til de ældste nogenlunde kendte Tidsrum i Jordens Historie. Og det er saa langt fra, at den i Fortiden har været min- dre fremtrædende end nu. Det er lige omvendt. I Jordens Urtid er umaadelige Lavamasser skudt op fra Dybet, og i størknet Tilstand danner de nu mange Steder store Bjerglande. Lavaerne kom dog ikke op paa Overfladen af Datidens Jordskorpe men størknede nede i Jorden. Siden er de saa paa forskellig Vis kommen frem for Dagens Lys. En al disse frembrudte Bjergarter er den vel kendte Granil, som man kan finde Prøver paa i næsten enhver Skærvebunke. Som oftest bestaar den af tre Mineraler. Det haardeste er hvidt eller klart og kaldes Kvarts. Et andet er rødt eller gulligt og hedder Feldspat. Et tredje er mørkt, næsten sort; i nogle Slags Granit er det Glim- mer, i andre Hornblende. Hvert af disse Mineraler i et 76