Verdens Udviklingen
Forfatter: Vilhelm Rasmussen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 553
UDK: 5
KØBENHAVN
DET NORDISKE FORLAG
ERNST BOJESEN
1903-4
H. H. THIELES BOGTRYKKERI
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Stykke Granit bestaar af større eller mindre skarpkantede
Legemer med blanke Flader; og saadanne Legemer kal-
des Krystaller. Men naar en Bjergart er brudt op gennem
Skorpen og tillige er dannet af Krystaller, saa har den
før været glødende hed og tlydende, ligesom den Lava,
der i vore Dage kommer frem ved vulkanske Udbrud.
Granitmasserne, saa vel som lignende Stenarter, beviser
derfor, at Jorden engang i Fortiden har udsendt meget
mere glødende Lava end i vore Dage.
Endnu ældre end Granit og lignende Stenarter er dog
Fig. 48 a. Vekslende Lag af den ældste krystallinske Stenart Gnejs (b) og Marmor (a).
Kanada.
de, der danner den aller ældste, kendte Del af Jord-
skorpen. Paa Overfladen viser disse Bjergarter sig kun
hist og her, ligesom Graniten især i Bjergegne. Men efter
den Maade, hvorpaa de forefindes, maa man antage, at
de danner een sammenhængende Stenmasse hele Skor-
pen rundt, i Reglen dybt nede under Overfladen.
Disse Sten arter er dannet af Krystaller ligesom Gra-
niten. Derfor er de rimeligvis opstaaede paa et Tidspunkt,
da Jorden endnu var meget varm; ellers kunde der ikke
godt hele Overfladen rundt dannes Krystalsten.
Alle de omtalte Erfaringer og Betragtninger peger da
i samme Retning og taler for, at Jorden engang har været
glødende hed helt ud til sin Overflade. Og der er derfor
den smukkeste Overensstemmelse imellem de astrono-
miske og de geologiske Grunde til at antage, at Jorden er
en afkølet Sol.
77