Verdens Udviklingen

DET FØRSTE REGNVEJR adskilte, som man almindelig tror, er altsaa Luft og Vand og Jord endnu ikke. Forhen har de dog været endnu mindre afgrænsede fra hinanden. I en meget fjærn Tid har de i Grunden slet ikke været sondrede; men efterhaanden som Jord- Stjernen fortættedes i det Indre, blev der yderst et tyn- dere Hylster, en »Atmosfæres som dog har bestaaet af helt andre Stoffer end Nutidens og vel omtrentlig har lignet Solens. Langt om længe afgrænsedes saa det tæt- tere Indre fra det ydre Hylster af en fast Skorpe; og dermed blev Begyndelsen gjort til en Udvikling af Jord- skorpen, Havet og Atm os læren. Hvorledes den tørste Skorpe er bleven dannet, kan man dog ikke sikkert sige. Men antagelig er der hist og her størknet større Partier i den yderste Del af den fly- dende, lava-agtige Jordkugle. Og efterhaanden er de størk- nede Partier bleven til en hel Skal udenom den indre, flydende Masse. Denne Skal var den ældste Jordskorpe. Men af dens Stenarter kendes neppe nogen. Maaske dog Gnejsen paa en Maade kan regnes med til den, hvis vel at mærke den Anskuelse holder Stik, at Gnejsen er dan- net indvendig paa den ældste Skorpe. Udenpaa denne ældste Skorpe er der senere samlet flydende Vand. I lang Tid efter at Ilt og Brint havde forenet sig ke- misk til Vand, maa dette have været dampformet; og det har da holdt til i Datidens Atmosfære. Efterhaanden som Temperaturen sank, begyndte der imidlertid at danne sig Vanddraaber, der faldt dybere ned i Atmosfæren, o: det regnede. Til Skorpen kunde de dog ikke naa; dertil var den alt for hed. Endnu længer frem i Tiden imod vore Dage var endelig Jordens Afkøling naaet saa vidt, at Regnen kunde falde paa Skorpen og holde sig der i flydende Form lige som nu. Og da den Tids Skorpe lige- saalidt som Nutidens var fuldstændig jævn, maatte Vandet løbe sammen paa de lavere Steder. Der dannedes følgelig Bække, Aaer og Floder, hvis Vandmasser igen flød ud i de større Fordybninger og dannede Søer eller Have. 79