Verdens Udviklingen

|I]i JORDSKÆLV|j| den faldt saa langt borte som Afstanden fra Vesuv til Kø- benhavn. Tilsammen anslaas den samlede Mængde Aske og Lavastumper til ca. 200 kub.km.; det er over 11 Gange mere end det, der kom for Dagens Lys ved Krakatoas Udbrud. w Disse faa Eksempler viser tydelig nok, at den vulkan- ske Virksomhed kan forandre Jordoverfladens Udseende; og som oftest bevirker den, at der dynges mere Stof op paa Overfladen, saa at denne bliver mere uregelmæssig i sin Terrænbygning. Vor Tids virksomme Vulkaner er imidlertid, som al- lerede før omtalt, ingenlunde de eneste, der har spillet med i Jordens Udvikling. Alle de uvirksomme Vulkan- bjerge er jo nemlig ogsaa dannet af Stof, der er spyet ud fra Jordens Indre. Og endnu langt betydeligere vulkan- ske Dannelser er fra langt ældre Vulkaner, der har virket i tidligere Perioder af Jordens Historie. Rundt om paa Jorden findes der Landsdele, som helt eller dog for Størstedelen er dannet af vulkanske Stoffer. Blandt Øerne i det stille Hav er den allerede omtalte Hawa'i og mange andre helt eller delvis opbyggede af Vulkaner. Øerne er med andre Ord Vulkanbjerge, hvis brede Fod hviler paa Oceanets Bund, medens deres Top rager op over Vandspejlet. I Atlanterhavet findes der og- saa mange Øer, som er Vulkanbjerge, og næsten hele Island bestaar i Underlaget af vulkanske Sten arter fra Tertiærtiden, og de naar en Tykkelse paa indtil 3000 m. Paa Fastlandene er der ogsaa store Landomraader, der skyldes vulkanske Udbrud. I det nordvestlige Amerika er der et Lavadække paa over 500 000 km., d. e. godt 13 Gange Danmarks Størrelse, og 600—1200 m. Tykkelse. Mægtigst er de vulkanske Lag i de allerældste Lag, der er kendt. Og det er for saa vidt rimeligt nok. Ti i den ældre Tid maa Jordskorpen have været tyndere end si- den: men saa var det ogsaa lettere for de smeltede Lava- masser at bryde op igennem den eller dog op i den. I størst Mængde findes Fortidens Lavamasser i de Egne, der bestaar af Granit og lignende Bjærgarter; ti 88