Landsudstillingen i Aarhus 1909

Bygninger, blev af en saadan ejendommelig Skønhed, at i hvert Fald ingen Udstilling herhjemme har kunnet staa Maal med den i saa Henseende. Særlig ved den store Tilslutning, som fra hele Landet blev Udstillingen til Del, maa det anses bevist, at den Tanke, som laa til Grund for Udstillingen, var sund og rigtig; at Udstillingens Udgifter blev større end dens Indtægter modbeviser ikke dette, det skyldles let paaviselige, delvis senere uaf- vendelige Aarsager, som i det følgende skal omtales. Som sagt var Tanken om Landsudstil- lingen født paa et Tidspunkt, da man i Al- mindelighed næppe tvivlede om Landets sunde økonomiske Trivsel, i en Tid, der var rig paa nye, store Foretagender saavel paa Land som i By og i Hovedstaden, hvor navn- lig nye, hastigt voksende Bankforetagender skød frem. Selv om der i Ny og Næ lød et »mene, mene«, var Tilliden til den økonomiske Sundhed i Landet dog sikkert den overvej- ende, og bl. a. som en Følge heraf paabe- gyndtes Forarbejderne til Landsudstillingen med det bedste Humør og med en ihærdig og utrættelig Energi hos de Ledende for at rejse Danmark et smukt Monument i denne store Udstilling, hvortil der paa det davæ- rende Tidspunkt syntes at være den natur- ligste Trang. I 1907 bevilgedes Statstilsku- det og Kommunens Bidrag med Enstemmig- hed i Ting og Byraad, og alt saa saaledes lyst ud og tydede paa, at Udstillingens For- løb vilde blive efter Ønske, ogsäa hvad det pekuniære Udfald angik. Da indtraf i Begyndelsen af 1908 den første af de store Ulykker, der i Løbet af hint skæbnesvangre Aar ramte Landet, idet de store Banksammenbrud i Hovedstaden ved deres Uventethed ruinerede mange, hvor- ved Sindene sattes i Bevægelse, og Befolk- ningen gjordes nervøs. I September samme Aar rystedes Landet af et endnu haardere Slag, som knugede og næsten lammede det danske Folk og det danske Humør i lange Tider. — Forarbejderne til Landsudstillingen var i Begyndelsen af 1908 saa langt fremskredne, at der næppe kunde have været Tale om at standse dem, og dette kunde under alle Om- stændigheder i September 1908 ganske af- gjort ikke have fundet Sted, uden at store Værdier vilde være gaaet til Grunde, hvor- hos en Aflysning af Udstillingen vikle have haft et altfor odiøst Præg og kun bidraget til yderligere at understrege Misererne. Der var altsaa ikke andet at gøre end at arbejde videre og ved al gøre Udstillingen saa fyldig og smuk som muligt søge at til- vejebringe en Lysning i den mørke Stem- ning, som efterhaanden bredte sig over Lan- det. Men som Tiden gik, mærkedes det alle Vegne, at de forandrede Forhold medførte 260