Om Benyttelsen Af Mekanisk Bevægkraft Paa Sporveje

16 udlades i Luften i Gader eller purt Veje. Dertil kommer dø meget ulige Fordringer, der stilles til Kjedlens Dampproduc- tionsevne: snart skal Vognen med fuld Last føres op ad stærke Stigningei, snait skal den holdes i Gang læn ad en jævn Strækning? paa hvilken den maaske næsten er tom; snart skal Vognen kjøre i ti Minuter uden at standse, snart maa den standse hvert Øjeblik for at optage Passagerer, og disse Standsninger kunne atter vare kortere eller længere Tid. Dampen bøi derfor altid være tilstede netop i den Mængde, som øjeblikkelig fordres; dette kan kun opnaas ved et kun- stigt Lufttræk, som Maskinmesteren maa kunne regulere og fuldstændig være Herre over. Det maa imidlertid betragtes som en absolut Fordring, der stilles til Dampmaskinen, at al Undvigen af Damp i den fii Luft, hvad enten dette sker i synlig eller usynlig Form, maa undgaas, da Dampsporvognene i modsat Fald ville blive betragtede som en Plage af Beboerne langs de Ruter, de skulle passeie, og derfor ville møde Modstand fra mange Sider, navnlig fra alle Hesteejeres. Derfor skal her nærmere beskrives det Princip, der er valgt til den af mig antagne Maskine, og som gjør det muligt at undgaa denne hidtil bestaaende vigtigste Ulempe. Principet er i sig selv overmaade simpelt, og best aar i at anvende en, under Maskinmesterens Control staaende, lille lydløs Blæser til at frembringe Lufttrækket, og som, foruden at bruges til at regulere dette og derved Ilden, anvendes til fuldstændig at fortætte den udstrømmende Damp, hvilket sker paa følgende Maade. Under Sæderne i Vognen, eller paa et hvilket som helst andet passende Sted, anbringes en