Om Benyttelsen Af Mekanisk Bevægkraft Paa Sporveje

7 forskjeilige Dele, samtidig med at han under Kjørslen holder Udkig paa Sporvejen. 7. Den maa i Virksomhed ikke foraarsage Larm, og den maa, for ikke at skræmme Heste og være til Gene for Beboerne, hverken vise Røg eller Damp. Den mekaniske Bevægkraft kan anbringes enten som en særskilt Maskine, der spændes for en Sporvogn, hvad der nærmest kan sammenlignes med et Locomotiv og Tog, eller man kan anbringe den som en Maskine i selve Vognen og lade den virke umiddelbart paa dennes Hjul. Begge Anbringelsesmaader have deres Forsvarere, men det tør nu anses for godtgjort, hvilket jeg ogsaa strax nær- mere skal paavise, at Maskinens Anbringelse i selve Vognen er den mest oeconomiske og i alle Henseender at foretrække. Antages den mekaniske Bevægkraft i begge Tilfælde fremstillet ved en lille Dampmaskine af 2 Tons Vægt og paa 12 Hestes Kraft, saa vil en saadan Maskine, anbragt som et lille Locomotiv paa 4 Hjul og spændt for en almindelig Sporvogn (c. 21|2 Tons) til 60 Personer (c. 4’|2 Tons), en død Vægtaltsaaafi det Hele 7 Tons, ikke være iStand til, i al Fald paa Stigninger, at sætte Vognen i Bevægelse, fordi Drivhjule- nes Adhæsionskraft, med kun 10 Centners Vægt paa hvert af dem, ikke vil være tilstrækkelig til at overvinde den tunge Vogns „vis inertiæ”; den vil staa stille medens Hjulene paa Maskinen ville rulle hurtig rundt paa Skinnerne. Anbringes samme Maskine derimod i selve Sporvognen, saa at den kan virke directe paa dennes Hjul, vil det vise sig, at den med stor Lethed kan sætte Vognen i Bevægelse, selv op ad stærke Stigninger, idet, foruden Maskinens egen Vægt, nu tillige Vog-