Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
tilstroekkeligen opnaaes, og disse desuden ere porøse nok til at op-
tage Mogdunsterne.
Med Forundring horte Forfatteren af Nogle paaftaaes: at
Torve- eller Klynesmuld fluide være aldeles uskikket til at blande
med Møgets eller til nogensomhelst Forbedring af Agerskorpen.
Men andre have igjen forsikkret ham, at selv Smulden af Kul-
torv kan, ved at henligge 2 til 3 Aar i Dynger, som holdes noget
fugtige, forvandles til en frugtbar Muld.
Tang bliver kun lidet afbenyttet til at blande med Meget. Uar-
sagen er nok at de fleste Kystbeboere have Marffenge i Overflodig-
hed, eller for lang Vei til Stranden. Man finder derfor dette
Middel til Møgets Forøgelse kun afbenyttet i nogle Byer af Ve-
ster- og Skads Herred, fornemmelig i Tjæreborg. Tangen stroes
under Qvæget eller blandes i Møddingerne. Men der klages over
at den ikke vil raadne, hvilket maa komme af den Mængde Salt,
samme er svangret med. Man vil paastaae, at Vesterhavet ikke
kaster saa megen Tang som Dstersoen. Den er i det mindste af
en finere Art med smallere Bændler.
Uedploiningen af gronne Afgroder.
Hr. Mumsen paa Synderffov havde engang den Idee at
nedploie en heel Tægt med Boghvede i hver Rotation. Men
denne Plan blev snart opgivet, uvist af hvad Grund.
Hr. Lindberg paa Dyemos prøvede for nogle Aar siden at
nedploie et Stykke Boghvede. Vejrliget var denne Seed gunstig,
saa at den kunde have givet en god Afgrøde. Rugen blev rigtig
nok ogsaa god, dog kunde af Mangel paa comparative Iagttage!,
ser ikke bestemmes, om den bedre Rug erstattede Boghveden.
Banderne fordomte Hr. Lindberg, og ingen tog Anledning heraf
til at anstille nye Forsog.
I Seest har Moller I. Jorgensen flere Gange nedploiet
Boghvede, og, som der siges, med Nytte. Christen Thomsen i
Qvong har ligeledes brugt denne Maade at gjode Jorden, men
finder at det betaler sig bedre at lade Boghveden, som i de senere
Aar er lykkedes saa godt, modne; eller ogsaa at flaae den til Stald,
fodring. Sognefoged Peder Jacobsen t 53ilium roser meget Virk-