Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
114 ti( 4 Alen, og er næsten ganske lige; kun Spidsen boier sig lidt op ad. Lobet er af Tree, men stærk beflagen med Jern; Han- delen af Faxon som Svingplovenes, og det hoire Hjul 6 Tommer større end det venstre. Forresten er Ploven meget net udarbejdet. Man pbrier bestandig med 3 Heste for, ofte med 4; men Jorden er ogsaa altid noget sei: en Folge af Dyrkningsmaaden. Det er ikke ualmindeligt her at see Plovkarlen styre sit Redflab vedStjer- ten eller Handelen alene, uden Hjælp af Pldvstav; han gaaer da snart i Furen, snart i Land. I Mogeltonderkog ere Plovene, istedetfor Langjern, forsynede med en starp Jerntrille, der sidder i en gaffelformig Jernstang, saaledes fom Trillen paa Skuffe- ploven. Man troer derved bedre at kunne gjennemfljære den seie Jordbund. Trilleploven er i Grunden ikke andet end en almindelig Bagplov, med en Trille istedetfor Forkcerre, og den eneste Forffjel man bliver vaer, er, at Aasen er fuldkommen lige, samt almindeligviis kun 2 Alen lang. Enkelte Trilleplove ere vel indrettede efter en mindre Maa- lestok, men dette er temmelig sjeldent. Trillen eller Tilderen er af det Slags, som bruges ved Skuffeplovene. Nogle have be- gyndt at asffaffe Trillen, og Mie altsaa ganske uden Hjul. Trilleploven er meget almindelig i Dster- og Vester Herred, hvor den næsten ganske har fortrængt Hjulploven. I Skads Herred bruges den ogsaa meget, og er endog ide sidste Aar trængt til Feuling- og Holsted Sogne. Naar og hvor dette Slags Plove forst kom i Gang, veed ingen. At de allerede have været be- kjendte 1762, rna« man slutte deraf, at salig Etatsraad Teil- mann, i Manuskriptet af sin Bestridelse over Skads Herred, omtaler Plove uden Hjul, som allerede i hans Tid begyndte at faae Indgang. Imidlertid er saameget vist, at Trilleploven forst i de fidste 20 til 50 Aar ret har udbredt sig. Den alminde- lige Mening, som allerede i salig Etatsr. Teilmanns Tid var gjeldende, er at Trilleploven gaaer ligesaa let for 2 Heste, som Hjulploven for 3. Dog spænde mange endnu 3 Heste for Trille- ploven, og ikke faa foretrække Hjulploven, der gaaer mere stadig.