Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
ti( 4 Alen, og er næsten ganske lige; kun Spidsen boier sig lidt
op ad. Lobet er af Tree, men stærk beflagen med Jern; Han-
delen af Faxon som Svingplovenes, og det hoire Hjul 6 Tommer
større end det venstre. Forresten er Ploven meget net udarbejdet.
Man pbrier bestandig med 3 Heste for, ofte med 4; men Jorden
er ogsaa altid noget sei: en Folge af Dyrkningsmaaden. Det er
ikke ualmindeligt her at see Plovkarlen styre sit Redflab vedStjer-
ten eller Handelen alene, uden Hjælp af Pldvstav; han gaaer
da snart i Furen, snart i Land. I Mogeltonderkog ere Plovene,
istedetfor Langjern, forsynede med en starp Jerntrille, der sidder
i en gaffelformig Jernstang, saaledes fom Trillen paa Skuffe-
ploven. Man troer derved bedre at kunne gjennemfljære den seie
Jordbund.
Trilleploven
er i Grunden ikke andet end en almindelig Bagplov, med en
Trille istedetfor Forkcerre, og den eneste Forffjel man bliver vaer,
er, at Aasen er fuldkommen lige, samt almindeligviis kun 2 Alen
lang. Enkelte Trilleplove ere vel indrettede efter en mindre Maa-
lestok, men dette er temmelig sjeldent. Trillen eller Tilderen er
af det Slags, som bruges ved Skuffeplovene. Nogle have be-
gyndt at asffaffe Trillen, og Mie altsaa ganske uden Hjul.
Trilleploven er meget almindelig i Dster- og Vester Herred,
hvor den næsten ganske har fortrængt Hjulploven. I Skads
Herred bruges den ogsaa meget, og er endog ide sidste Aar trængt
til Feuling- og Holsted Sogne. Naar og hvor dette Slags Plove
forst kom i Gang, veed ingen. At de allerede have været be-
kjendte 1762, rna« man slutte deraf, at salig Etatsraad Teil-
mann, i Manuskriptet af sin Bestridelse over Skads Herred,
omtaler Plove uden Hjul, som allerede i hans Tid begyndte at
faae Indgang. Imidlertid er saameget vist, at Trilleploven
forst i de fidste 20 til 50 Aar ret har udbredt sig. Den alminde-
lige Mening, som allerede i salig Etatsr. Teilmanns Tid var
gjeldende, er at Trilleploven gaaer ligesaa let for 2 Heste, som
Hjulploven for 3. Dog spænde mange endnu 3 Heste for Trille-
ploven, og ikke faa foretrække Hjulploven, der gaaer mere stadig.