Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

118 10. Naae Jorder, deres Opdyrkning, Fremgangs- niaaden derved. v^om alle Hedeegne har Ribe Amt en stor Mængde raae, uop* dyrkede Jorder, sikkert ikke under Halvparten af dets Areal, men yderst ulige fordeelte, som Capitel viser. Det meste heraf har sandsynligviis aldrig været under Plov; thi de Spor af for» bums Dyrkning, man stoder paa, ere hoist ubetydelige. JVaar- basse Sogn paa Fittinge- og Colonie-Markerne, ved Hannevang i Brllum Sogn, imellem Kjerup og Norheboe i Jandrup Sogn og ved Orten i Varde Sogn, stal man endnu kunne finde Mærker af en tidligere Dyrkning; men dette er ogsaa alt hvad Forfatteren har kunnet efterspore. Selv har han paa sine Vandringer i Am- tet intet fundet, som kunde berettige til at antage Tilværelsen af fordums Gaarde eller Byer, der nu ikke ere til længere. Endog i de store Hedestrækninger, som mod Nord begrændse Slangs- Malt» Gjording- og Skads Herreder, er Overfladen overalt raa og ujevn. Bel stoder man undertiden paa lyngbegroede Agre, men disse ere umrskjendeligen afen yngre Oprindelse, eller Folgen af Opdyrkninger med Asketorv. I ældre Tider blev der kun saare lidet opdyrket i Hederne, men siden Udskiftningen og Merglingcn kom i Gang, have Opdyrk- ningerne med hver Dag taget til, især paa kolde, side, maar- agtige Jorder. Der gaves en Tid da man saa ivrigen arbejdede paa saadanne Jorders Opdyrkclse, at mangen Vesterboebonde kunde maale sig med Dsterboerne i Produktionen af Vaarkorn. For en Deel Aar siden, nemlig i Aarene 1804 og 5, da Nugen saa aldeles feilede, var Naarsæden paa de merglede Jorder saa godt som Bondens eneste Hjælp. Paa en Bondegaard, kaldet Skjodebjerg, i Vaarbasse Sogn, horte Forfatteren fortælle, at man under den forrige Eier aarlig havde frembragt 150 til 200 Traver Havre og Byg, alene ved at opdyrke side Hedejorder med Mergel. De lave Soedepriser have vel senere gjort nogen