Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
136
godt som i dets Midte, have (tabnet alle Adgangen til Hovedud«
forselspuncterne i Dster og Vester. Kort, et saadant Foretagende
vilde altid have ladet oine nogen Nytte.
Men i Almindelighed talt, er nok Fordelen afChausseer for
Jylland endnu meget problematiff. Hver Gang Forfatteren seer
et Stykke Chaussee, kommer han uvilkaarligen A. VoungsVttring
ihu, i Bestridelsen af hans Reiser i Frankrig, at del dog vist
havde været bedre om de ode Marker ved Siden af de pragtfulde
Landeveie havde været dyrkede, og Vejene lidt mindre gode. Nu
er vel Danmarks Tilstand himmelvidt forskjellig fra Frankrigs i
him Tid. Men ere vi endnu ikke komne saavidt, at Anlægget af
saadanneWeie kan skee uden Hoveri, saa bor ikke heller den Smule
Kraft, vi ere i Besiddelse af, beroves nyttigere Foretagender. Af-
døde Pastor Hoirup i Skanderup Amt siger, at Mergelens Brug
har meget aftaget, paa Grund af Chausseearbeidet. I Veile
Amt klages ligeledes hoit over den Tidsspilde og Forsømmelse,
Chausseearbeidet foraarsager Landmanden. Overhoved udkroevec
ikke heller Landtransporten i Jylland saa -kostbare Were, naar
kun de gamle behørig vedligeholdes.
Vandtransport.
Uf be mange Aaer, som gjennemfljcrre Landet, blive ingen
afbenyttede til Tr-nsporten af Produkterne. Varde Aae kunde
maaffee gjores seilbar, men for Dieblikket sikkert ikke med Fordeel,
da de Strøg, som Aaen gjennemlober, ere alt for magre og lidet
dyrkede, til at Transporten af Landmandens Overskud kunde
lønne et saadant Foretagende. Gneum Aae vilde maaffee med
mere Fordeel kunne indrettes til Pramfart. Kunde de smaaeFar«
toier, som hente Torv ved Ladestederne, seile to til tre Miil op ad
Aaen, vilde en Mængde Kjorfler blive sparte. Ogsaa med Hen-
syn til et, i det Folgende forekommende Forflag til fri Handel for
Fanoe, vilde Sneum Aaes Indretning til Pramfart være meget
ønskelig. Sagen fortjente nok en nærmere Undersøgelse. Kibc
2lae har der ofte været talt om at gjore seilbar for at hente Tom-
mer og Brændsel fra Gram, men hidtil er det blevet ved Dristet.
Imidlertid er det ikke ubetydeligt hvad der af Skibstommer og