Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
136 godt som i dets Midte, have (tabnet alle Adgangen til Hovedud« forselspuncterne i Dster og Vester. Kort, et saadant Foretagende vilde altid have ladet oine nogen Nytte. Men i Almindelighed talt, er nok Fordelen afChausseer for Jylland endnu meget problematiff. Hver Gang Forfatteren seer et Stykke Chaussee, kommer han uvilkaarligen A. VoungsVttring ihu, i Bestridelsen af hans Reiser i Frankrig, at del dog vist havde været bedre om de ode Marker ved Siden af de pragtfulde Landeveie havde været dyrkede, og Vejene lidt mindre gode. Nu er vel Danmarks Tilstand himmelvidt forskjellig fra Frankrigs i him Tid. Men ere vi endnu ikke komne saavidt, at Anlægget af saadanneWeie kan skee uden Hoveri, saa bor ikke heller den Smule Kraft, vi ere i Besiddelse af, beroves nyttigere Foretagender. Af- døde Pastor Hoirup i Skanderup Amt siger, at Mergelens Brug har meget aftaget, paa Grund af Chausseearbeidet. I Veile Amt klages ligeledes hoit over den Tidsspilde og Forsømmelse, Chausseearbeidet foraarsager Landmanden. Overhoved udkroevec ikke heller Landtransporten i Jylland saa -kostbare Were, naar kun de gamle behørig vedligeholdes. Vandtransport. Uf be mange Aaer, som gjennemfljcrre Landet, blive ingen afbenyttede til Tr-nsporten af Produkterne. Varde Aae kunde maaffee gjores seilbar, men for Dieblikket sikkert ikke med Fordeel, da de Strøg, som Aaen gjennemlober, ere alt for magre og lidet dyrkede, til at Transporten af Landmandens Overskud kunde lønne et saadant Foretagende. Gneum Aae vilde maaffee med mere Fordeel kunne indrettes til Pramfart. Kunde de smaaeFar« toier, som hente Torv ved Ladestederne, seile to til tre Miil op ad Aaen, vilde en Mængde Kjorfler blive sparte. Ogsaa med Hen- syn til et, i det Folgende forekommende Forflag til fri Handel for Fanoe, vilde Sneum Aaes Indretning til Pramfart være meget ønskelig. Sagen fortjente nok en nærmere Undersøgelse. Kibc 2lae har der ofte været talt om at gjore seilbar for at hente Tom- mer og Brændsel fra Gram, men hidtil er det blevet ved Dristet. Imidlertid er det ikke ubetydeligt hvad der af Skibstommer og