Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
190 der over de daarlige Vævere, eller rettere Væversker; thi i nogle Sogne er der ikke andre end Fruentimmere, der væve. Det gaaer saavidt hermed, siger Pastor Sommer, at mangen Kone laber al Lyst til at gjore Loi eller Lærred. Nedsættelsen af duelige Vævere, som kunde veilede og staae den driftige Huusmoder bi i hendes Huusflidsgjerningcr, turde derfor vcl være del tjenligste Middel til at fremme en kunstmæssig Fabrication af Hjemflidens Producter. Af megen Indflydelse paa Hunsflidens Fremgang er ogsaa Tjenestepigernes Duelighed og Flid. Men desværre, den Trevenhed, hvormed de fleste arbeide, og det daarlige Spind, de le, vere, viser kun for tydeligen hvor meget Huusmodrencs Myndig- hed trænger til at opretholdes. Kun liden er den Deel, Mandfol- kene tage i hiin, Fruentimmernes saa roesværdige Flid. De til- bringe hellere Aftenerne i Lediggang og roge Tobak. Imidlertid er det dog ikke saa sjeldent at see dem, især i de vestlige Districter, vinde, haspe eller karte. Paa Fanse, og i den nærmeste Omegn af Ribe, stal det endog være meget brugeligt at Mandfolkene strikke, eller, som det der kaldes, proegle. De forfærdige Strømper, ja endog Troier. I andre Egne befatte enkelte sig med at binde Bie- kuber eller Halmkurve, snoe Simer, flette Sivpuder rc. Fabrikindustrien i Ribe. Fabrikationen af stribede Lærreder var for 25 Aar siden en af Borgernes betydeligste Næringsveje. Alt hvad der heraf kunde tilvejebringes, var altid forud bestilt af Lærredshandlerne i Kjo- benhavn. Flid og Dristighed fremmedes. Selv Landsbyerne i flere Miles Omkreds droge Fordeel heraf. Der gaves dengang ikke faa, som holdt over 100 faste Spindere i Virksomhed. Et Pund godt Spind blev betalt med 10 til 12 ß, lybsk. Men enten nu Moden har forandret sig, og Bomuldstoicr foretrækkes linnede Varer, eller de tydske Lærreder ved deres Papglands og lavere Ptiis have fortrængt de fastere og stærkere Nibe-Lærreder, kort Afsæt- ningen har Tid efter anden formindsket sig saaledes, at der for Dieblikket ikke er mere end en eneste Mand, nemlig Kniplings- handler og eligeret Borger Christensen, som endnu befatter sig med denne Fabrication. Imidlertid tog Ripensernes Huusflrd-