Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
204
riets Held beroer især paa Vinden og Vejrliget. Med Ostenvind
kunne Fiskerne være paa Havet, og da er Fangsten stolst. Med
Vestenvind, især naar det blæser stærkt, fan Havet vanskelig be-
fares, og den stærke Brænding besvcerliggjor Landingen.
Nærmest ved Kysten falde de ftorste Fiff, men i mindre Tal.
Jo længere ud i Soen, desflere, men mindre Fisk. I koldt Veir
gaaer Fisken nærmere Landet, i varmt Veir soger den Dpbet. Om
Efteraaret er Fisken bedst, men ikke saa overflødig.
Fiflerne gaae tidlig Ud om Morgenen, og ere Vind og Veir
gunstige, da 2 til 3 Miil i Soen. Klokken 10 komme de sced-
vanligviis tilbage, men vedbliver Veiret at være godt, tage de
strap ud igjen og komme ikke hjem forend Aften. Har Fangsten
været heldig, medbringe de 16 Baade, som gaae ud fra Nymin-
degab, 100 Læs Fist og derover. Fanges mere end Baadene kun-
ne rumme, floeber man en Line efter sig. Men Vejrliget kan
undertiden være af den Beskaffenhed, at man flere Dage i Rad
ikke kan komme i Soen. Ogsaa en flem Hindring for Fiskeriet
er Nordkaperen eller Springhvalen, som hen ad Sommeren ind-
finder sig og forjager Fiskene. Ofte kan man see Hvalene tumle
sig flere i Tallet, men mangler Redskaber til at fange dem.
Med Krog fanges især Kabliau, kaldet Torsk, Kuller, kaldet
Hvilling, ligesom en Deel Rokker, samt nogle Tunger, Rodspet-
ter, Haaer og engang imellem en Helleflynder. I Aal- og Oxbye-
Sogne faaes imidlertid ikke mange Torsk, da denne Fiskeart for-
smaaer Ormen1 men naar Torsken fluger en Hvilling, som har
bidt paa Krogen, maa den selv folge med. Med Garn fanges
derimod en Deel Flyndere, undertiden i Loessetal. Garnet træk-
kes op ved Landingen af Fiskerne, som til den Ende maae vade i
Wandet. I bemeldte to Sogne har hver Baad et Marsviingarn,
og der fanges vel aarligt en 40 til 50 Stkr. af disse Havets Be-
boere. Et Marsviin kan give 10 til 12 Potter god Tran.
Fiffene sælges for det meste ferske til Beboerne fra Naboe«
sognene, som kjere til Havet for at kjobe sig et Læs Fist. Prisen
er 3 til 4 ß. lybsk for Stykket af Torstene og 5 til 9 ß.l. for en
Snees Hvillinger, 8 ß. l. for en Skp. Flynder. De, som kiobe
Fiffene, opskjære dem, tage paa Torsten Rygbenene ud, lægge
dem 5 Dage i Salt, og ophænge endelig Fisken til Tørring. Hvad