Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
sen var næsten ingen Spor af en tidligere Gravning. I Hoie sindes ikke sjelden rode og sorte Potter, der indeholde Aste eller brænd- ' teBecn. Hr. Houboll flutter heraf, at Pottemageriet med et rundt Tal maa vcere lOOOAar gammelt. — Sagnet vil, at Thorftrup-, Horne- og Barde Landsogn have været de sorfte, som forfærdigede sorte Potter. I de sidste 20 til 50 Aar har denne Næringsgreen meget udbredt sig, især i de tilgrcendsende Sogne af Dster- og Skads Herreder, men ikke saa meget i Vester Herred; ja enkelte Pottefabrikanter findes endog i de nordlige Sogne af Gjording-, Malt-, Andst- og Slangs Herreder. Isærer det ved Grydepi. gernes Giftermaale i andre Sogne at Pottemageriet udbreder sig, da den vante Befkjæfligelse gjerne fortsættes. Leret, hvoraf Gryderne forfcerdiges, har et blaaligt og smuld, rende Udseende, samt ligger gjerne ovenpaa Mergelen. Fra Horne Sogn hentes meget af dette Slags Leer til Brug i Na- boesognene, og betales med 12 ß. lybsk Læsset. Fabrikaterne, som forfcerdiges, bestaae i Koge- og Stegegryder, Fade, Potter, Ste- gepander med og uden Laag, Kaffekander, Thekjedler, Støbe, gryder til at støbe Lys med, Urtepotter, Kakkelovnsror, m. m., og til alt dette er en Pind det eneste Redskab, sombruges. Vårene udmærke sig vel ikke ved Nethed og Elegants, men desmere ved Hensigtsmæssighed, hvorfor de ogsaa ere meget sogte endog iUd- landet, især de for Sundheden og Velsmagen saa vigtige Koge- og Stegegryder. Om Fabrikationen af Gryderne i een eller an- den Henseende kunde forbedres, er megen Tvivl underkastet. Man stal have prøvet at brænde Gryderne anden Gang, hvorved de ere befundne at blive stærkere og at faae et rødligt Skjær. Men Maden og Melken bekom derefter Afsmag. Grydefabrikationen er ganske Fruentimmernes, og især Pi- gernes Arbeide. De begynde tidligt om Foraaret og vedblive til sildigt om Efteraaret. En Grydepige forfærdiger i een Sommer 5 til 8 Læs Gryder. Lader en Grydepige sig fæste, deler hun Frug- ten af sin Flid med Husbonden, som igjen giver hende Kost, henter Leeret, staffer Brændsel og fører Gryderne til Torvs- Nogle give alene Kosten, og Tilladelse til at spinde for sig selv om Winteren. Men ogsaa mange Huusmoendskoner drive Fa-