Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
39 ved Aaen vesten for Byen, men som ved Opfyldning og Udgrøft- ning er bragt i den Stand, at Baarsæd og Klever her med Held nu dyrkes, saa at de betydelige Bekostninger, Opdyrkningen af disse Jorder har foraarsaget, dog ansees at have betalt sig godt. Heden er af forskjellig Beskaffenhed, dog i det hele ret god til Brændsel, og afbenyttes ogsaa dertil, ligesom til Græsning, hvor den dertil er stikket. Enge har Varde kun faa af, og næsten Halvparten deraf er endog benisiceret Eiendom*); Byen maa der- for kjobe meget Hoe. Men salig Justitsraad Fogtmann, Ste- dets Byfoged, opmuntret ved det af Billum givne Exempel, har sogt at raade Bod herpaa. Han erholdt nemlig allerhøjeste Tilla- delse sor Byens Havnevæsen, at vinde en Strækning Marsk, ind- til et vist Omfang, ved Mundingen af Aaen, og i flere Aar har der nu allerede til dette Diemed været anlagt Dæmninger for Hav- nevæsenets og det tilstødende Billum Sogns Regning. Hidtil har Anlægget, nogle smaae Uheld fraregnede, havt ganske god Fremgang, og synes at love en betydelig Tilvcext af Marskenge. Men dette vedkommer naturligviis Byen kun middelbar, da Ud- byttet bliver Havnevæsenets, ligesom Bekostningerne tilfalde det. Blandt Klit-Sognene, det vil sige de Sogne, somftodeumid, delbar til Klitterne, regnes Lonne ved Nyemindegab for det bed- ste, da det har en heel Deel Mose- og Bækenge, og ikke langt til Nebelmarsk, hvor Flere eie Englodder. Henne Sogn derimod har lidet og maadelig Eng, dog eie Nogle Englodder i Nebelmarsk, men Veien dertil er lang. I 2lal Sogn have vel nogle Byer kun lidet og daarlig Eng, men andre gode Bækenge, endog Marsk. ♦*) *) Man fortæller, hvorledes Byen i ældre Tider af den indtrængende Fjende blev brandskatter, vg maatte gjore et Laan hos Cieren as Lunderup, imod Pant i en Deel as dens Enge, som den siden ikke har formaaet at endlose. *♦) For en Deel Aar siden bleve flere Forsog gjorte for at vinde nye Marskenge. Forhøjninger, eller Dæmninger, opførtes fra Landet ud i Fjorden, og Fjordbrinken gaves en passende Skraahed, men forgjcves, Iisgangen ødelagte alting. •.,