Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
ved Aaen vesten for Byen, men som ved Opfyldning og Udgrøft-
ning er bragt i den Stand, at Baarsæd og Klever her med Held
nu dyrkes, saa at de betydelige Bekostninger, Opdyrkningen af
disse Jorder har foraarsaget, dog ansees at have betalt sig godt.
Heden er af forskjellig Beskaffenhed, dog i det hele ret god til
Brændsel, og afbenyttes ogsaa dertil, ligesom til Græsning, hvor
den dertil er stikket. Enge har Varde kun faa af, og næsten
Halvparten deraf er endog benisiceret Eiendom*); Byen maa der-
for kjobe meget Hoe. Men salig Justitsraad Fogtmann, Ste-
dets Byfoged, opmuntret ved det af Billum givne Exempel, har
sogt at raade Bod herpaa. Han erholdt nemlig allerhøjeste Tilla-
delse sor Byens Havnevæsen, at vinde en Strækning Marsk, ind-
til et vist Omfang, ved Mundingen af Aaen, og i flere Aar har
der nu allerede til dette Diemed været anlagt Dæmninger for Hav-
nevæsenets og det tilstødende Billum Sogns Regning. Hidtil
har Anlægget, nogle smaae Uheld fraregnede, havt ganske god
Fremgang, og synes at love en betydelig Tilvcext af Marskenge.
Men dette vedkommer naturligviis Byen kun middelbar, da Ud-
byttet bliver Havnevæsenets, ligesom Bekostningerne tilfalde det.
Blandt Klit-Sognene, det vil sige de Sogne, somftodeumid,
delbar til Klitterne, regnes Lonne ved Nyemindegab for det bed-
ste, da det har en heel Deel Mose- og Bækenge, og ikke langt til
Nebelmarsk, hvor Flere eie Englodder. Henne Sogn derimod har
lidet og maadelig Eng, dog eie Nogle Englodder i Nebelmarsk,
men Veien dertil er lang. I 2lal Sogn have vel nogle Byer kun
lidet og daarlig Eng, men andre gode Bækenge, endog Marsk. ♦*)
*) Man fortæller, hvorledes Byen i ældre Tider af den indtrængende
Fjende blev brandskatter, vg maatte gjore et Laan hos Cieren as
Lunderup, imod Pant i en Deel as dens Enge, som den siden ikke
har formaaet at endlose.
*♦) For en Deel Aar siden bleve flere Forsog gjorte for at vinde nye
Marskenge. Forhøjninger, eller Dæmninger, opførtes fra Landet
ud i Fjorden, og Fjordbrinken gaves en passende Skraahed, men
forgjcves, Iisgangen ødelagte alting. •.,