Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
... 52 af dette Slags har Forfatteren selv havt Leilighed at bemærke. Saaledes det righoldige Væld i Leierffov Sogn, man støder paa ved Ribe Landevei i Sognets vestlige Grændse. Ligeledes det meget betydelige Væld, tilligemed de mange norden for liggende smaae Damme, som man kommer forbi, efter at være passeret Trolund, paa Veien til Lovlundmolle i Grene Sogn. Endvidere Soerne i Vaarbasse Sogn; hvilke Væld eller Soer Forfatteren i Eftersommeren 1826, efter den langvarige Torke, endnu fandt meget vandrige. Hovedgrunden til Vandmassens Aftagelse ansce de fleste at være den stærke Sommertørke, som i en Række af 10 Aar, fra 1818 til 1828, hjemsøgte vort Fødeland. Forst fra Aaret 1818 as er der ført Klage over Vandmangel. *) Imidlertid have dog ogsaa upaatvivleligen andre Omstændigheder hjulpet til at paaskynde Vandets Aftagelse Forfatteren vil her anfore afdøde Proprietair Teilmanns, paa mange Iagttagelser grundede Me- ning om denne Sag. Med Hensyn til Vandstederne eller Dammene i Hederne, meente Teilmann, at det Sand og ©tov, som blæser i dem, fyl- der og gjor dem grundere. Som en Folge heraf maa Vandet hastigere udpompes af Solvarmen, og er ferst en saadan Dam nogle Aar i Rad udtorret, bliver den sandige Bund saa los, at den vanskelig siden, i det mindste ikke uden en Række af fugtige Somre, tgien vil holde Vand. Kildernes Svinden forklarede han deraf, at Regn, og Snee, vandet, som pleier at staae og synke i Moser og andre Lavnin- ger, ved de hyppige Udgravninger ledes bort, saa at de Kilder og Væld, som fik Næring af dette Vand, maatte udtorres. Denne Virkning af Udgrøftningen er naturligviis ikke overalt lige kjendelig, og paa mangen Kilde ved Foden af hoie Bakker, ere de ovenfor trukne Grøfter vist ofte af liden Indflydelse. At Vandet i Aaer og Bække svinder, meente han, kom der- af, at Tilløbet, siden Grøftegravning har været i Gang, ikke *) Hvor betydelig Uddunstningen kan være i een Sommer, viste den store Filsoe, som i den tørre Sommer 1826 mistede i Alen af sit Vand.