Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
/halv Mill; Strømmen desuden kan antages at være stærk nok til
at fore med sig den løse Sand, som ved Äaelobets Fordybelse kunde
skyde ned. Allerede nu fortærer Strømmen saa meget af Sand-
bjergene, at Udløbet i Havet er ganske tilfyldt med Sand, saa at
man gaaer med Treeskoe over samme uden at faae vaade Fodder.
Men en vigtig Hindring for Planens Udførelse er Henne-Molle, som
nødvendige« maatte nedlægges. Denne Molle, som har Stampe-
vcerk og et betydeligt Aalefiskerie, ansees med Rette som den meest
indbringende Eiendom i Vester Herred, og kan, uden Overdrivelse,
tillægges en Boerdie af 4000 Species. Den kan desuden ikke undvæ-
res for Omegnen, uden at nye Værker bringes tilveie, hvortil neppe
er Lejlighed, med mindre man vilde bygge Vcirmoller. Hvad)
Enden Resultatet af et saadant Foretagende vilde blive, er desu-
den meget tvivlsomt. Stiftamtmand Rosenorn, der note kjender
Localitetcn, er af den Mening, at nogle Moser vel kunde tilveje-
bringes , men at gode Enge neppe vilde vindes uden pna enkelte
Steder; hvorimod man med Vished kan antage, at mange af de
Enge, som ligge ved de Aaer og Bække, der Udgyde sig i Soen, vilde
blive for tørre. Meget er det ogfaa at befrygte, at ved Soens
Udgravning Flyvesand kunde opstaae. Tabt gik endvidere et af de
sikkreste Værn mod Hennemolle- og Kjcergaard-Sande, da Soen
opfluger det Sand, disse ubEafTe. — Grunden hvorfor him Plan,
da den forste Gang projecteredes, ikke kom til Udførelse, var
imidlertid ikke de Hindringer, Mollens Nedlæggelse kunde have for«
aarsaget, thi Møllen tilhorte den Gang Eieren af Hennegaard,
Kammeraad Stokholm, som meget interesserede sig for Sagen.
Men de mange tilskødende Lodsejere vare ikke til at forene, især
da man befrygtede Vanskeligheder ved Repartitionen af Bekostnin- ,
gerne. Da for nogle Aar siden Mollen brændte af, blev den af
nærværende Eier anlagt | Alen lavere end for, hvorved allerede
megen Engbund vandtes forMollen og tilgrændsende Lodseirre, især
omkring Nolf-Soe. Men Erfaring har dog ogsaa bekræftet, at hvor
Bunden bestaacr af bare Sand, er der lidet vundet.