Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
/halv Mill; Strømmen desuden kan antages at være stærk nok til at fore med sig den løse Sand, som ved Äaelobets Fordybelse kunde skyde ned. Allerede nu fortærer Strømmen saa meget af Sand- bjergene, at Udløbet i Havet er ganske tilfyldt med Sand, saa at man gaaer med Treeskoe over samme uden at faae vaade Fodder. Men en vigtig Hindring for Planens Udførelse er Henne-Molle, som nødvendige« maatte nedlægges. Denne Molle, som har Stampe- vcerk og et betydeligt Aalefiskerie, ansees med Rette som den meest indbringende Eiendom i Vester Herred, og kan, uden Overdrivelse, tillægges en Boerdie af 4000 Species. Den kan desuden ikke undvæ- res for Omegnen, uden at nye Værker bringes tilveie, hvortil neppe er Lejlighed, med mindre man vilde bygge Vcirmoller. Hvad) Enden Resultatet af et saadant Foretagende vilde blive, er desu- den meget tvivlsomt. Stiftamtmand Rosenorn, der note kjender Localitetcn, er af den Mening, at nogle Moser vel kunde tilveje- bringes , men at gode Enge neppe vilde vindes uden pna enkelte Steder; hvorimod man med Vished kan antage, at mange af de Enge, som ligge ved de Aaer og Bække, der Udgyde sig i Soen, vilde blive for tørre. Meget er det ogfaa at befrygte, at ved Soens Udgravning Flyvesand kunde opstaae. Tabt gik endvidere et af de sikkreste Værn mod Hennemolle- og Kjcergaard-Sande, da Soen opfluger det Sand, disse ubEafTe. — Grunden hvorfor him Plan, da den forste Gang projecteredes, ikke kom til Udførelse, var imidlertid ikke de Hindringer, Mollens Nedlæggelse kunde have for« aarsaget, thi Møllen tilhorte den Gang Eieren af Hennegaard, Kammeraad Stokholm, som meget interesserede sig for Sagen. Men de mange tilskødende Lodsejere vare ikke til at forene, især da man befrygtede Vanskeligheder ved Repartitionen af Bekostnin- , gerne. Da for nogle Aar siden Mollen brændte af, blev den af nærværende Eier anlagt | Alen lavere end for, hvorved allerede megen Engbund vandtes forMollen og tilgrændsende Lodseirre, især omkring Nolf-Soe. Men Erfaring har dog ogsaa bekræftet, at hvor Bunden bestaacr af bare Sand, er der lidet vundet.