Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
65 paa hvilket Sted Hoet maa bjerges, forinden ben dertil nedsatte Commission har anviist enhver sit, hvilket hvert Aar sinder Sted nogle Dage for Hoefletten stal begynde. Pastor Hansen giver herom folgende Forklaring. Den egentlige Eng er inddeelt i 144 Parter, font blot ved smaae Pæle ere afstukne. Hver Part holder 6 Demater. Et Par Dage førend Hoefletten begynder, taxeres Engen med Hensyn til Græssets Mængde og Qvalitet, af 12 Mcend, som dertil aarlig skifte. Tre og tre Parter lægges sammen, og de 48 Gaardeiere trække Lod om disse Parceller. Dagen naar der stal begyndes og endes bestemmes. Udenfor Fæl- ledsskabet ere Præstens, Degnens og Birkedommerens Enge, som ligge særskilt. Foruden benævnte Eng sindes endnu et Stykke tilflikket Land, kaldet Rnos, hvorom særskilt kastes Lod, og et Stykke teet ved Havet, kaldet Klinten, som tjener til Fcellevsgrces- ning for 150 Stkr. 5 Aars Stude. Hele Arealet, som saaledes endnu ligger i Fcelledskab, anslaaes til circa 1000 Demater. Sonden for Ballum er Udskiftningen saa daarlig, som den vel kan være. Ingen Gaard har sin Jord samlet, men fordeelt i smaae Lodder paa mangfoldige Steder, med lang Markvej, thi man har kun været betænkt paa at give alle et Stykke af hver Bonitet. Præsten i Ballum har saaledes f. Ex. Mark paa 14 forffjellige Steder. Udflytning er aldeles ikke brugt, og de store, ftcrrk befolkede Landsbyer, hvoraf flere kunne maale sig med man- gen Kjobstad i Jylland, forøge kun endnu mere det Ubeqvemme i denne Stilling.—J Mogeltonderkog er det ganske anderledes; enhver boer her midt i sine Jorder, som ere samlede. Bygnin- gerne ere opførte paa tilkjorte Forhøjninger, der sikkre imod mue- lige Oversvømmelser, og give et torrere og sundere Opholdsted. Af ovenstaaende er det klart, at Hovedgrunden til den feil, fulde Udskiftning i den paagjeldende Egn maa soges i Mange- len paa Udflytninger. Forsaavidt de Byer, som ligge ved Mcerff- engene angaaer, da kunde Udflytning neppe med Fordeel have væ- ret iværksat. Engene ansaaes og ansees endnu, af alle med Nette som Hovedindtægtskildcn, og enhver ønskede derfor at være dem saa nær, fom mueligt. Mangel paa højtliggende Pletter, hvor de udflyttede Gaarde nogenlunde kunde have været sikkrede mod Oversvømmelser, maatte ogsaa nodvendigen forhindre denne Ribe 2(mr. (5)