Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
paa hvilket Sted Hoet maa bjerges, forinden ben dertil nedsatte
Commission har anviist enhver sit, hvilket hvert Aar sinder
Sted nogle Dage for Hoefletten stal begynde. Pastor Hansen
giver herom folgende Forklaring. Den egentlige Eng er inddeelt
i 144 Parter, font blot ved smaae Pæle ere afstukne. Hver Part
holder 6 Demater. Et Par Dage førend Hoefletten begynder,
taxeres Engen med Hensyn til Græssets Mængde og Qvalitet,
af 12 Mcend, som dertil aarlig skifte. Tre og tre Parter lægges
sammen, og de 48 Gaardeiere trække Lod om disse Parceller.
Dagen naar der stal begyndes og endes bestemmes. Udenfor Fæl-
ledsskabet ere Præstens, Degnens og Birkedommerens Enge, som
ligge særskilt. Foruden benævnte Eng sindes endnu et Stykke
tilflikket Land, kaldet Rnos, hvorom særskilt kastes Lod, og et
Stykke teet ved Havet, kaldet Klinten, som tjener til Fcellevsgrces-
ning for 150 Stkr. 5 Aars Stude. Hele Arealet, som saaledes
endnu ligger i Fcelledskab, anslaaes til circa 1000 Demater.
Sonden for Ballum er Udskiftningen saa daarlig, som den
vel kan være. Ingen Gaard har sin Jord samlet, men fordeelt
i smaae Lodder paa mangfoldige Steder, med lang Markvej, thi
man har kun været betænkt paa at give alle et Stykke af hver
Bonitet. Præsten i Ballum har saaledes f. Ex. Mark paa 14
forffjellige Steder. Udflytning er aldeles ikke brugt, og de store,
ftcrrk befolkede Landsbyer, hvoraf flere kunne maale sig med man-
gen Kjobstad i Jylland, forøge kun endnu mere det Ubeqvemme i
denne Stilling.—J Mogeltonderkog er det ganske anderledes;
enhver boer her midt i sine Jorder, som ere samlede. Bygnin-
gerne ere opførte paa tilkjorte Forhøjninger, der sikkre imod mue-
lige Oversvømmelser, og give et torrere og sundere Opholdsted.
Af ovenstaaende er det klart, at Hovedgrunden til den feil,
fulde Udskiftning i den paagjeldende Egn maa soges i Mange-
len paa Udflytninger. Forsaavidt de Byer, som ligge ved Mcerff-
engene angaaer, da kunde Udflytning neppe med Fordeel have væ-
ret iværksat. Engene ansaaes og ansees endnu, af alle med Nette
som Hovedindtægtskildcn, og enhver ønskede derfor at være dem
saa nær, fom mueligt. Mangel paa højtliggende Pletter, hvor
de udflyttede Gaarde nogenlunde kunde have været sikkrede mod
Oversvømmelser, maatte ogsaa nodvendigen forhindre denne
Ribe 2(mr. (5)