Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

67 gen i det hele er maabelig, og at Lodseierne i Almindelighed have deres Jorder paa flere Steder, hvortil er lang, undertiden ufrem, kommelig Vei. Pastor From bemærker, at Beboerne i Veerst» og Bekke Sogne ved Udskiftningen have faaet deres Jorder paa - 2 til 3 Steder. Imidlertid har Udparcelleringen allerede bodet meget paa de begaaede Feil, og der gives udentvivl Egne, især oster og sonder paa, der have en langt maadeligere Udffiftning, hvilket allerede viser sig i en paafaldende Grad i de til Herredet horende 4 Sogne sonden for Toldfljellet. I Hjarup Sogn f. Ex. ereIordeiendommene deckte i mange smaae Lodder, med irregular, te, fleerkantede eller lange og smale Figurer. En Gaard kan have 6, 8 eller 10 Lodder, og deres Beliggenhed er mod alle Ver» dens Hjerner, ofte med en betydelig Afstand fra Byerne, thi Ud- flyttergaarde findes ikke, uden forsaavidt Parcelleringen kan have tilvejebragt saadanne. I de ovrige Herreder, altsaa storste Parten af Amtet, synes man at være bedre fornøjet med Udskiftningen, men den er der for det meste ogsaa senere kommen i Gang. Jalmindelighed har hver Mand sin Agerlod og Hede paa eet, hoist to Steder. Engene der- imod ere sjeldent samlede, da de ofte ere beliggende i fremmede Marker. Høets Vigtighed for de sandige Jorder, frembragte allerede tidligt Attraae hos Mængden at komme i Besiddelse af et Engstykke, saa at endog Langtbortliggende have vidst at skaffe sig Part i de forhaanden værende Engstrækninger. Mange Udflyt, ninger have just ikke fundet Sted; thi da Byerne erlmindeligviis ere anlagte ved Enge og lave Steder, vilde Beboerne nodigen for Græsningens Skyld forlade disse. Eiheller var Udflytning altid nødvendig. Smaae Byer paa 2 til 5 Gaarde, hvoraf der gives saa mange i Hedeegnene, kunne modtage en god Udffiftning uden at sønderlemmes. Imidlertid kunde Fordelen af at boe midt i sin Mark ikke længe blive ubemærket, og hvor Omstændighederne tilløbe det, ere derfor en heel Deel Udflytninger foregaaede længe efter den tilendebragte Udffiftning, men naturlitzviis ikke med den fulde Fordeel, de tidligere vilde have medfort. Et stjont Excmpel gav allerede meget tidligt (1784 og 85) Assessor La utrup. Fader til den nærværende Eier af Estrup, ved Udskiftningen af Malte og Beien Sogne. Disse to Sogne vare i Besiddelse af en stor Deel (5*)