Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
96 Fig. 74. Fig. 75 Kraft, naar man lader z betyde Antallet af Traade paa Ankerets Overflade. Den første Anvendelse af dette Princip gjordes i 1857 af Siemens til Konstruktion af den saakaldte Sie menske Induktor. Denne bestaar af et cylindrisk Anker af blødt Jærn, i hvilket er høvlet to diametralt modstaaende Længdefurer (Fig. 74), hvori ligger en iso- leret Leder, der er viklet saa mange Gange om Ankeret, at dettes Cylinderform atter fremkommer. Enderne af Lederen forbindes enten med de to Halvdele af en tvedelt Kommutator eller hver med sin af to iso- lerede Ringe, der ere anbragte paa Akslen, eftersom Induktoren skal benyttes ti] Ud- vikling af ensrettede Strømme eller Veksel- strømme. Det magnetiske Felt frembringes i Reglen af en permanent Lamelmagnet. Da der kun er een Spole paa Ankeret, vil den inducerede elektromotoriske Kraft variere stærkt, og der kan ikke udvikles stærke Strømme med en saadan Induktor; end- videre vil der i den massive Kærne indu- ceres stærke Hvirvelstrømme, som opvarme Ankeret. Induktoren bruges til elektriskeRing- ledninger i Telefon- og Telegrafanlæg samt undertiden til Isolations- undersøgelser, idet den ene Pol forbindes mecl den isolerede Traad, der skal undersøges, medens den anden gennem et Ringeapparat eller et Galvanometer er forbunden med Jorden. Kan Strømmen da sluttes gennem Isolationen og Jorden, vil Ringeapparatet lyde eller Galvanometernaalen gjøre et Udslag. Skal der udvikles en kontinuerlig Strøm med et Tromle- anker, maa dette forsynes med flere Spoler. I Fig. 75 er eksempelvis vist et Tromleanker med 8 Spoler, der hver kan bestaa af flere Vindinger, og da en hel Vinding vil dække to Frem- bringere paa Ankeret, maa dette deles i 16 Dele, der parvis optage hver sin Spole. I en Vindings to Halvdele skal der induceres to ligestærke og modsatte Strømme, og de skulde derfor egentlig ligge diametralt modsatte paa Tromlen; men ud- førtes Beviklingen paa denne Maade, maatte andenHalvdelafVindingen/faldei5, d.v. s. den Spole, der begynder i 1, vilde komme til at dække den, der begynder i 5, og for at undgaa dette, maa Spolernes to Halvdele forsættes noget for hinanden. Beviklingen udføres da saaledes, at man