Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
98 bindelsesmaader ere antydede foroven og forneden i Fig. 75 med stiplede Linier. ♦ Tromleankeret egner sig ligesaagodt til Anvendelse ved Fler- polsmaskiner som Ringankeret og har fremfor dette den Fordel, at største Delen af dets Ankerbevikling udnyttes for Induktionen, hvorfor dets Diameter kan gjøres 12—15% mindre end et Ring- anker, der udvikler samme elektrom. Kraft. Det lider imidlertid af den Mangel, at Beviklingen er vanskelig at anbringe og at reparere, idet en Isolationsfejl i de først paaviklede Spoler kan nødvendiggjøre, at hele Ankeret maa afvikles. Endvidere ville Traade paa Tromlens For- og Bagside, der føre en Strøm med høj Spænding, komme til at kryse Traade, hvori Spændingen kun er ringe, og paa Grund af den betydelige Spændingsdifferens, som saaledes opstaar, vil selv en ringe Isolationsfejl kunne give Anled- ning til, at Strømmen gaar gennem Isolationen og ødelægger denne. Dels af denne Aarsag, dels ogsaa fordi de lange Traade paa Tromlens Overflade paavirkes stærkt af Centrifugalkraften, maa Ankerets Periferihastighed ikke være stor, og det egner sig derfor ikke til Udvikling af Strømme med høj Spænding. Et Tromleankers Periferihastighed bør ikke overskride 15 Meter pr. Sekund, medens Ringankeret kan gives en Hastighed paa indtil 20 Meter (Fladringen 22 M.). Tromleankeret anvendes paa Grund af de ovenanførte Mangler ikke saa meget til Generatorer som Ringankeret, hvorimod det benyttes en Del til Motorer og da navnlig til smaa Motorer, da det ’ ofte er af Betydning, at disse indtage den mindst mulige Plads. Skiveankeret bestaar af et eller flere Spolepar, hvis Vindinger ligge i Planer vinkelrette paa Omdrejningsaksen i Modsætning tii de to foran nævnte Konstruktioner, ved hvilke Vindingsplanerne gik igennem eller vare parallele med nævnte Akse. Spolerne kunne befæstes langs Omkresen af en Skive, og det magnetiske Felt dannes af to Rækker Magneter, der ere be- fæstede til lodrette Stativer (se Fig. 102) paa en saadan Maade, at der stedse staa to uensartede Poler ligeoverfor hinanden og befinde sig i samme Afstand fra Omdrejningsaksen som Spolerne paa Ankeret. Mellem hvert Par af de overfor hinanden staaende Magnetpoler, vil der da opstaa et magnetisk Felt, og sættes An- keret i Rotation, ville dets Spoler føres igennem disse Felter, saa at der i de enkelte Vindinger induceres Strømme paa samme Maade som i den i Fig. 16 viste cirkelformede Leder under Bevægelsen fra Stillingen A til B. Strømmen vil altsaa skifte Retning i det Øjeblik, da Spolens Akse falder sammen med to overfor hinanden staaende Magneters Pollinie, og Skiveankeret udvikler derfor Vekselstrømme, der dog ligesom ved Ring- og Tromleankeret kunne gjøres ensrettede ved Hjælp af en Kom- mutator, med 2, 4 eller flere Lameller efter Spolernes Antal.