Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

 122 neterne ud i Feltet, og for at undgaa dette stille C. og E. Fein Magnetkærnerne under en --- - - vis Vinkel med hinanden (Fig. 92). Fig. 92. Fig. 93. Ved Jürgensen & Lorenz’s Maskine havde Magneterne (Fig. 93) en noget lignende Form, men da Kraftlinievejen er forholdsvis lang, er denne Magnetform atter opgivet. I Fig. 94 er vist en speciel Form af en hesteskoformet Magnet, ved hvilken kun een Magnetiseringsspole anvendes. Fig. 94. Denne Konstruktion er først anvendt af S. Thompson og senere modificeret af K e n n e d y, Hauberg o. a. Figuren viser Kennedys Maskine, fra hvilken Haubergs adskiller sig derved, at Kærnen er noget kortere og Polskoene formede saaledes, at de ikke springe foran denne, som vist punkteret paa Figuren. Herved er opnaat, at Magneti- seringsspolen kan vikles om Kærnen paa Drejebænk. Denne Magnetform benyttes af Koe- fo ed & Hauberg iKjøbenhavn. Den anden af de ovenfor nævnte Hovedtyper, den saa- kaldte Følgepols- magnet, er den, der tidligst er an- vendt til Dynamo- maskiner,idet den be- nyttedes af Gramme til hans første Ring- ankermaskine. Mag- netformen kan ogsaa tænkes opstaat der- ved, at to Hestesko- magneter MA M og Mt A Mx (Fig. 95) Fig. 95. ere stillede sammen med deres ensartede Poler imod hin-