Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
223 saakaldte Damp-Dynamomaskiner, hvor Dynamoen er direkte koblet til Dampmaskinen. Blinken af Lyset hidrører næsten altid fra, at Kraft- maskinen arbejder uregelmæssigt, og dette vil altid være Aar- sagen naar Blinkene gentages i samme Tempo som det, hvori Motorakslen roterer. Denne Mangel viser sig ofte ved langsonil- gaaende Dampmaskiner og enkelt-cylindrede Gasmotorer og kan undertiden afhjælpes ved at forsyne Dynamomaskinens Aksel med et tungt Svinghjul. Blinker Lyset ikke pludseligt, men varierer mere eller mindre langsomt, navnlig naar Lamper tændes og slukkes, skyldes dette, at Kraftmaskinens Regulator funktionerer for trægt, og Reguleringen maa gjøres mere følsom. Er Kraft- maskinen imidlertid mangelfuldt konstrueret eller for stærkt slidt, hjælper ingen Forbedringer af denne Art, og et roligt Lys kan da kun opnaas ved at forbinde Dynamomaskinen i Parallel med et Akkumulatorbatteri. En periodisk Blinken af Lamperne kan dog undertiden skyldes Remmen og kan f. Eks. opstaa, naar denne er samlet med en Laas, der giver et Stød i Dynamoens Remskive, hver Gang den løber paa denne, og Remlaas bøi derfor ikke anvendes. Ogsaa en beskadiget eller for .sjap Rem, der slider paa Skiven og derved foraarsager Uregelmæssigheder i Omdrejningsantallet, kan give Anledning til Svingninger i Lys- styrken. . Som andre mulige Aarsager til Variationer i Spændingen og dermed i Lysstyrken kunne nævnes: urund Overflade al Kollek- toren, hvorved Kostene komme til at hoppe noget under hver Omdrejning og bevirke Variation i Overgangsmodstanden paa Berøringsstederne, endvidere uregelmæssig slidte eller optrevlede Koste samt endelig løse Koste, der glide eller hoppe paa Kollek- toren.’ I alle disse Tilfælde giver Fejlen sig imidlertid selv til- kende ved Gnister paa Kollektoren og afhjælpes let henholdsvis ved at afdreje Kollektoren, beskære Kostene eller ombytte dem med nye eller endelig ved at fastspænde dem. Opvarmning af Traadbeviklingen i en ny Dynamo- maskine viser, at Traadtværsnittet er valgt for lille. Herved maa tages Hensyn til, at Ankerbeviklingen og Magnetbeviklingens Serievindinger opvarmes stærkest ved Maksimalstrømstyrke, medens Shunten opvarmes stærkest, naar Strømstyrken i den ydre Kres er Nul, samt at Maksimaltemperaturen først indtræder, efter at Maskinen har arbejdet i flere Timer. I Almindelighed tillades en Opvarmning af 40—50° C. over den omkringværende Lufts Temperatur, dog synes det, at man uden Fare kan tillade en noget stærkere Opvarmning. Opvarmningens Størrelse findes ved at rnaale Modstands- forøgelsen (se Side 9), da Thermometermaalinger ere meget upaalidelige. Stiger Temperaturen pludselig stærkt i Anker- eller Seriebeviklingen, uden at Strømstyrken i den ydre Kres samtidig