Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
223
saakaldte Damp-Dynamomaskiner, hvor Dynamoen er direkte
koblet til Dampmaskinen.
Blinken af Lyset hidrører næsten altid fra, at Kraft-
maskinen arbejder uregelmæssigt, og dette vil altid være Aar-
sagen naar Blinkene gentages i samme Tempo som det, hvori
Motorakslen roterer. Denne Mangel viser sig ofte ved langsonil-
gaaende Dampmaskiner og enkelt-cylindrede Gasmotorer og kan
undertiden afhjælpes ved at forsyne Dynamomaskinens Aksel
med et tungt Svinghjul. Blinker Lyset ikke pludseligt, men
varierer mere eller mindre langsomt, navnlig naar Lamper tændes
og slukkes, skyldes dette, at Kraftmaskinens Regulator funktionerer
for trægt, og Reguleringen maa gjøres mere følsom. Er Kraft-
maskinen imidlertid mangelfuldt konstrueret eller for stærkt slidt,
hjælper ingen Forbedringer af denne Art, og et roligt Lys kan
da kun opnaas ved at forbinde Dynamomaskinen i Parallel med
et Akkumulatorbatteri. En periodisk Blinken af Lamperne kan
dog undertiden skyldes Remmen og kan f. Eks. opstaa, naar
denne er samlet med en Laas, der giver et Stød i Dynamoens
Remskive, hver Gang den løber paa denne, og Remlaas bøi
derfor ikke anvendes. Ogsaa en beskadiget eller for .sjap Rem,
der slider paa Skiven og derved foraarsager Uregelmæssigheder
i Omdrejningsantallet, kan give Anledning til Svingninger i Lys-
styrken. .
Som andre mulige Aarsager til Variationer i Spændingen og
dermed i Lysstyrken kunne nævnes: urund Overflade al Kollek-
toren, hvorved Kostene komme til at hoppe noget under hver
Omdrejning og bevirke Variation i Overgangsmodstanden paa
Berøringsstederne, endvidere uregelmæssig slidte eller optrevlede
Koste samt endelig løse Koste, der glide eller hoppe paa Kollek-
toren.’ I alle disse Tilfælde giver Fejlen sig imidlertid selv til-
kende ved Gnister paa Kollektoren og afhjælpes let henholdsvis
ved at afdreje Kollektoren, beskære Kostene eller ombytte dem
med nye eller endelig ved at fastspænde dem.
Opvarmning af Traadbeviklingen i en ny Dynamo-
maskine viser, at Traadtværsnittet er valgt for lille. Herved
maa tages Hensyn til, at Ankerbeviklingen og Magnetbeviklingens
Serievindinger opvarmes stærkest ved Maksimalstrømstyrke, medens
Shunten opvarmes stærkest, naar Strømstyrken i den ydre Kres
er Nul, samt at Maksimaltemperaturen først indtræder, efter at
Maskinen har arbejdet i flere Timer. I Almindelighed tillades
en Opvarmning af 40—50° C. over den omkringværende Lufts
Temperatur, dog synes det, at man uden Fare kan tillade en
noget stærkere Opvarmning.
Opvarmningens Størrelse findes ved at rnaale Modstands-
forøgelsen (se Side 9), da Thermometermaalinger ere meget
upaalidelige. Stiger Temperaturen pludselig stærkt i Anker- eller
Seriebeviklingen, uden at Strømstyrken i den ydre Kres samtidig