Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

228 i Reglen først tilkende ved, at Glødelamperne lyse daarligt, hvad der ikke kan iagttages fra Maskinstuen, men kun ved et periodisk Eftersyn af Anlæget, naar Lamperne ere tændte. At en enkelt Lampe slukkes, skyldes i Reglen, at Kultraaden i den er brændt over, medens Slukning af en Gruppe Lamper hidrører fra, at Blysikringen er smeltet. Ved Buelamper er den hyppigst forekommende Fejl, at Lampen ikke er rigtigt reguleret, hvad der medfører, at den brænder uregelmæssigt og -blinker. Hvis Kullene støde imod hinanden, saa at Lysbuen ikke dannes, forsvinder Lyset, og man ser kun de rødglødende Kulspidser; herved bliver Strøm- styrken for høj, saa at Forlagsmodstanden opvarmes og eventuelt kommer til at gløde. Fejlen skyldes enten, at Buedanneren ikke funktionerer rigtigt, eller at den ikke er i Stand ti] at trække Kullene fra hinanden som Følge af, at der er for stor en Friktion i de bevægelige Dele paa Grund af Støv og Smuds, eller fordi Kulspidserne ere forfærdigede af daarligt Materiale og bage sammen. Det hænder ogsaa hyppigt, at Lysbuen bliver for stor, hvorved den flimrer og bliver urolig og endogsaa gaar ud, hvis Kullene ikke føres sammen. Grunden hertil maa søges i Shunt- spolen og kan enten skyldes, at Lampen ikke har været godt indreguleret, eller at Traadtværsnittet er for stort, saa at der gaar for megen Strøm gennem Spolen, hvorved denne opvarmes, hvad der medfører en Forøgelse af Modstanden. Derved aftager imidlertid Strømstyrken i Spolen, og den Styrke, der udkræves til Reguleringen, opnaas først, naar Buelængden er bleven over den normale. Den daarlige Regulering ved Shuntlamper kan ogsaa hidrøre fra Iltning af Kontaktsteder, paa hvilke der, hver Gang Kullene skydes sammen, opstaar en Gnist, eller fra en forøget Friktion foranlediget ved Støv eller Iltning af de af Shuntspolen bevægede Dele. Forsaavidt de forannævnte Ulemper ikke hidrøre fra mangel- fuld Konstruktion, indtræde de dog sjældent ved vel passede Lamper. Hver Gang der sættes Kul i Lamperne, bør Kulholderne, Føringsstænger osv. renses med Børste, Pensel eller Klude for Støv og Aske, dog maa der til denne Rensning aldrig bruges Olie eller Fedt. Samtidigt med Kulindsælningen prøves, om Kulholderne kunne bevæge sig frit mod hinanden uden væsentlig Friktion, og hvis dette ikke er Tilfældet, maa Hætten tages af Værket, og de bevælige Dele renses; dette Arbejde bør i ethvert Tilfælde foretages fra Tid til anden med regelmæssige Mellemrum. Hætten over Værket maa altid slutte tæt, for at der ikke skal trænge Støv ind i dette, og tætsluttende Hætter ere navnlig af Vigtighed ved Lamper, der hænge i fri Luft, da disse ere særlig udsatte for, at Regn og Fugtighed skal trænge ind i Værket. Fejl paa Fordeling s ta vien kunne hidrøre fra daarlig Kontakt i Skrueforbindelser, i Afbrydere, Strømskiftere og Mod-