Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

41 med de Ændringer i Strømstyrken, som fremkalde Induktionen. Indledes en Strøm i en Spole, og vokser Strømstyrken i Tiden t fra Nul til 1 Amp., vil der derved i Spolens egne Vindinger in- duceres en Strøm af en ganske bestemt Værdi, hvis elektromo- toriske Kraft kan maales ved det dertil svarende Antal Kraft- linier, som den fremkalder inden i Spolen, saa længe den varer. Det samlede Antal L af disse Kraftlinier kaldes S elv induk- tionskoefficienten, og denne er altsaa den elektromotoriske Kraft af den Selvinduktionsstrøm, som fremkaldes ved, at den primære Strøms Styrke forøges eller formindskes med 1 Amp. Selvinduktionskoefficienten kan ogsaa defineres som For- holdet mellem Ændringerne i det Antal Kraftlinier, der gaar gennem Spolen, og den dertil svarende Æn- dring af Strømstyrken. Da nu Spolens magnetiserende Kraft H er proportional med Strømstyrken, og Induktionen B er proportional med Kraftlinieantallet, saa maa ogsaa Selvinduk- tionskoefficienten være proportional med de sammenhørende Vær- dier af B og H. Er Spolen forfærdiget af umagnetisk Ma- teriale, og indeholder den ingen Jærnkærne, staa B og H i et konstant Forhold til hinanden, og L afhænger da kun af Solenoidens Form, men ikke af Strømmen gennem dens Vindinger. Er Solenoiden ringformet eller cylindrisk, og er Tvær- aiitsarealet q □-Cm., Akselængden l Cm. og Vindingstallet z, kan Selvinduktionskoefficienten i saa Fald bestemmes af følgende Tlnærmelsesformel: , ____ 4jiz2q Indeholder Spolen en Jærnkærne, variere B og H i Forhold til hinanden, saaledes som Magnetiseringskurven Fig. 8 viser, og For- holdet mellem B og TZ’s Tilvækster kan da direkte bestemmes af dmne Kurve*). Med samme Betydning af Bogstaverne som ovenfor, og idet /z er Jærnkærnens Permeabilitet, kan L i dette TilfæHe bestemmes af Tilnærmelsesformlen: j ___ 4zi’Z2-/z-q 1 ................. felvinduktionskoefficienten i en retlinet udspændt Traad af ikke nagnetisk Materiale af Længden l Cm. og med cirkulært Tværsrit med Radius r Cm. kan bestemmes af følgende Til- nærmejgesformel: *) Træikes en Tangent til det Punkt af Magnetiseringskurven, der svartr til en bestemt Værdi af H, og er Tangentens Vinkel med Abscsseaksen v, saa er tg v lig Forholdet mellem Tilvæksterne af B og H, altsaa L = c tg d. **) In = den naturlige Logarithrne.