Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
67 10de Kapitel. Modstande og Modstandsmaalinger. Er Spændingen i en Ledning konstant, vil i Følge Ohms Lov Strømstyrken kun afhænge af Modstanden i Ledningen. Sendes saaledes samme Strøm gennem flere parallelforbundne Ledninger, vil Spændingen være den samme i dem alle, medens Strømstyrken i de enkelte Ledninger vil rette sig efter Modstandene i disse, og for at kunne tilvejebringe samme Strømstyrke i dem alle, . maa man indskyde en regulerbar Modstand eller Rheostat i hver Ledning. En saadan Rheostat kan enten ind- skydes i Serie med Ledningen, saa at dennes Modstand forøges med Rheostatens Modstand, eller den kan indskydes i en »Shunt«, d. v. s. en Parallel-Forgrening paa Hovedledningen, saaledes at denne kun passeres af en Del af Strømmen. Saadanne Shunt- modstande anvendes hovedsagelig kun ved Maaleapparater o. Ign. og deres Anvendelse er allerede omtalt (se Side 45). Serie- modstande bestaa i Reglen af en eller flere Spiraler, hvoraf en større eller mindre Del kan indskydes i Ledningen. Er dennes Modstand w og Spændingen e, vil Strømstyrken være i — — • men w indskydes en Rheostat med Modstanden bliver den samlede Modstand w -|- wi, og Strømstyrken altsaa i) = ----------- W — saa at denne vil blive des mindre, jo større Modstand, der er i den indskudte Del af Rheostaten. For ikke at faa denne for stor, maa den forfærdiges af et Metal, hvis Modstandskoefficient er høj, og for at Rheostaten skal kunne taale at passeres af en stor Strømstyrke, uden at den derved opvarmes for stærkt, hvad der dels kan give Anledning til Brandfare og dels vil bevirke, at dens Modstand forøges, og følgelig at Strømstyrken aftager, maa Metallets Temperaturkoefficient tillige være lav. Tidligere anvendtes af disse Aarsager næsten udelukkende Nysølv til Rheostater, og senere er anvendt to beslægtede Lege- ringer Nikkelin og Rheotan. J den nyere Tid benyttes navnlig til Instrumenter forskellige andre Legeringer som Patentnikkel, Konstantan, Manganin og Kruppin, hvis Temperaturkoefficienter praktisk talt ere Nul (se Anm. Side 8 og Tabellen Side 9). Meget store Modstande paa flere Millioner Ohm fremstilles ofte af Kul. Saaledes forfærdiger Siemens & Halske Grafit modstande paa 10—100 Millioner Ohm, der bestaa af Ebonitcylindre med spiralformede Noter, hvori er indgnedet rent Grafitpulver, og som for Enderne ere forsynede med Kontakt- stykker. Til store Modstande anvendes ogsaa Vædske-Rheostater der bestaa af et Kar, som indeholder en Opløsning af Soda eller 5*