Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
10de Kapitel.
Modstande og Modstandsmaalinger.
Er Spændingen i en Ledning konstant, vil i Følge Ohms
Lov Strømstyrken kun afhænge af Modstanden i Ledningen.
Sendes saaledes samme Strøm gennem flere parallelforbundne
Ledninger, vil Spændingen være den samme i dem alle, medens
Strømstyrken i de enkelte Ledninger vil rette sig efter Modstandene
i disse, og for at kunne tilvejebringe samme Strømstyrke i dem
alle, . maa man indskyde en regulerbar Modstand eller
Rheostat i hver Ledning. En saadan Rheostat kan enten ind-
skydes i Serie med Ledningen, saa at dennes Modstand forøges
med Rheostatens Modstand, eller den kan indskydes i en »Shunt«,
d. v. s. en Parallel-Forgrening paa Hovedledningen, saaledes at
denne kun passeres af en Del af Strømmen. Saadanne Shunt-
modstande anvendes hovedsagelig kun ved Maaleapparater o. Ign.
og deres Anvendelse er allerede omtalt (se Side 45). Serie-
modstande bestaa i Reglen af en eller flere Spiraler, hvoraf en
større eller mindre Del kan indskydes i Ledningen. Er dennes
Modstand w og Spændingen e, vil Strømstyrken være i — — • men
w
indskydes en Rheostat med Modstanden bliver den samlede
Modstand w -|- wi, og Strømstyrken altsaa i) = -----------
W —
saa at denne vil blive des mindre, jo større Modstand, der er i
den indskudte Del af Rheostaten. For ikke at faa denne for
stor, maa den forfærdiges af et Metal, hvis Modstandskoefficient
er høj, og for at Rheostaten skal kunne taale at passeres af en
stor Strømstyrke, uden at den derved opvarmes for stærkt, hvad
der dels kan give Anledning til Brandfare og dels vil bevirke, at
dens Modstand forøges, og følgelig at Strømstyrken aftager, maa
Metallets Temperaturkoefficient tillige være lav.
Tidligere anvendtes af disse Aarsager næsten udelukkende
Nysølv til Rheostater, og senere er anvendt to beslægtede Lege-
ringer Nikkelin og Rheotan. J den nyere Tid benyttes navnlig
til Instrumenter forskellige andre Legeringer som Patentnikkel,
Konstantan, Manganin og Kruppin, hvis Temperaturkoefficienter
praktisk talt ere Nul (se Anm. Side 8 og Tabellen Side 9).
Meget store Modstande paa flere Millioner Ohm fremstilles
ofte af Kul. Saaledes forfærdiger Siemens & Halske
Grafit modstande paa 10—100 Millioner Ohm, der bestaa af
Ebonitcylindre med spiralformede Noter, hvori er indgnedet rent
Grafitpulver, og som for Enderne ere forsynede med Kontakt-
stykker.
Til store Modstande anvendes ogsaa Vædske-Rheostater
der bestaa af et Kar, som indeholder en Opløsning af Soda eller
5*