Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

71 Modstand i Rheostaten), jo stærkere Strømmen skal være. I denne Rheostat ere Spiralernes Ender paa den ene Side forbundne med en Metalskinne J/, paa den anden Side med en Række indbyrdes isolerede Dobbeltfjedre, mellem hvilke en med Haandtag forsynet segmentformet Metalplade S kan føres. Denne er for- bunden med den ene Polskrue B, medens Skinnen M er for- bunden med den anden A. Er Pladen S kun i Berøring med det første Fjederpar, er kun den første Spiral indskudt; Mod- standen i Rheostaten er da saa stor som mulig, altsaa Strømmen, der passerer den, saa lille som mulig. Skydes Pladen videre, forbindes flere Spiraler i Parallel, saa at Modstanden bliver mindre, og Strømmen i Rheostaten vokser. Til stærke Strømme benyttes i Stedet for Traadspiraler ogsaa Traadvæv, Metalbaand osv., d. v. s. Modstande med størst mulig Overflade. I mange Tilfælde, f. Eks. ved Belastningsprøver af Maskiner, kan ogsaa med Fordel bruges Lampebatterier, der bestaa af paraUelforbundne Glødelamper, der kunne ind- og ud- skydes enkelt- eller gruppevis. Maaling-en af Lednings- og Isolationsmodstand kan enten ske direkte ved Sammenligning med en bekendt Modstand eller indirekte ved Bestemmelse af den til en given Strømstyrke i svarende Spændingsdifferens e, idet Modstanden da i Følge Ohms Lov er r = —. Hyppigst anvendes Sammen- ligning med en bekendt Modstand, og dette kan ske derved, at man indskyder et Galvanometer, en Proprheostat og den ube- kendte Modstand i Strømkresen og iagttager Galvanometerets Udslag, naar Proprheostaten er kortsluttet. Derefter indskydes den ubekendte Modstand og ved at udtage Propper af Rheostaten, indskydes der Modstand til Galvanometerudslaget bliver det samme som før; den ubekendte Modstand er da lig med den, der saa- ledes er indskudt i Rheostaten. Denne Fremgangsmaade, den saakaldte Substitutionsmethode, forudsætter, at den elektro- motoriske Kraft er konstant under Prøven, som derfor maa foretages saa hurtig som muligt og eventuelt gentages flere Gange, hvorefter Middelværdien tages af de forskellige Prøver. Da Ændringerne i Maalebatteriets elektrom. Kraft blive des mindre, jo svagere Strømmen er, altsaa jo større Modstanden er, be- nyttes denne Fremgangsmaade fortrinsvis til Maaling af meget store Modstande, som f. Eks. Isolationsmodstande. Man betjener sig da hertil af et meget følsomt Galvanometer, helst Spejlgalvano- meter. Hvis Galvanometernaalens Udslag ere smaa, er det ikke nødvendigt at skaffe disse samme Størrelse for den bekendte og den ubekendte Modstand, da Udslagene i saa Fald ere ligefrem proportionale med Strømstyrken eller omvendt prop, med Modstanden. Er f. Eks. den ubekendte Modstand X, Rheostatens Modstand 7?, «i og a2 Udslagene, C Galvanometerkonstanten og E den elektrom.