Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
75 takt, der kan forskydes henad AB, og er denne f. Eks. 100 Cm. lang, AC = a Cm. (følgelig BC = (100 — d) Cm.), er end- videre R en Proprheostat, bliver den ubekendte Mod- . „ 100 — a stand X = —------------• R. a Man finder altsaa X ved at forskyde Slæbekontakten langs Traaden, indtil Gal- vanometernaalen intet Udslag gjør, hvorefter Stykket a aflæses paa en, langs Traaden anbragt Millimeterskala. Da R herved holdes konstant, kan den bestaa af en enkelt Modstandsspiral, men da Slæbekontakten i saa Fald maatte bringes tæt hen til Traadens Ender ved Maaling af meget store og meget smaa Modstande, hvorved selv smaa Aflæsningsfejl vilde faa stor Indflydelse, saa benyttes i Reglen en Proprheostat f. Eks. med Modstandene 1, 10 og 100 Ohm, og R vælges da altid saaledes, at Glidekontakten kommer til at staa saa nær ved Traadens Midte som mulig. Dette Princip er benyttet i Siemens & Halskes Univer- salgalvanometer, i hvilket AB er en ringformet Leder afNysølv- traad, der er inddelt i 150° paa begge Sider af Nulpunktet, og Batteriet E har byttet Plads med Galvanometeret G. Er Kon- takten da forskudt b0 fra Midtstillingen, bliver X ~ eller = eftersom Forskydningen er sket henimod A eller B.