Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
takt, der kan forskydes
henad AB, og er denne
f. Eks. 100 Cm. lang, AC
= a Cm. (følgelig BC =
(100 — d) Cm.), er end-
videre R en Proprheostat,
bliver den ubekendte Mod-
. „ 100 — a
stand X = —------------• R.
a
Man finder altsaa X ved
at forskyde Slæbekontakten
langs Traaden, indtil Gal-
vanometernaalen intet Udslag gjør, hvorefter Stykket a aflæses
paa en, langs Traaden anbragt Millimeterskala. Da R herved
holdes konstant, kan den bestaa af en enkelt Modstandsspiral,
men da Slæbekontakten i saa Fald maatte bringes tæt hen
til Traadens Ender ved Maaling af meget store og meget
smaa Modstande, hvorved selv smaa Aflæsningsfejl vilde faa stor
Indflydelse, saa benyttes i Reglen en Proprheostat f. Eks. med
Modstandene 1, 10 og 100 Ohm, og R vælges da altid saaledes,
at Glidekontakten kommer til at staa saa nær ved Traadens
Midte som mulig.
Dette Princip er benyttet i Siemens & Halskes Univer-
salgalvanometer, i hvilket AB er en ringformet Leder afNysølv-
traad, der er inddelt i 150° paa begge Sider af Nulpunktet, og
Batteriet E har byttet Plads med Galvanometeret G. Er Kon-
takten da forskudt b0 fra Midtstillingen, bliver X ~
eller = eftersom Forskydningen er sket henimod
A eller B.