Søren Hjort
Dynamoprincippets Opfinder

3 Jærn, naar der frembringes Magnetisme i Jærnet, og en Strøm af modsat Retning frembringes, naar Magnetismen forsvinder. Endvidere ledsages enhver Forandring i Jærnets Magnetisme af en kortvarig Strøm i den ene eller den anden Retning«. Englænderen Michael Faraday, en af de genialeste Eks- perimentatorer, der har levet, havde forlængst anet denne Sammenhæng. Efter gentagne yderst omhyggelige Under- søgelser, først i 1825, dernæst i 1828, naaede han i 1831 saa vidt, at saa han sig i Stand til al udsende Meddelelse om, at det var lykkedes ham ved Hjælp af lo af hin- anden uafhængige Beviklinger om en Jærnring at »indu- cere« en elektrisk Strøm fra den ene Bevikling i den an- den — altsaa Henry’s Forsøg om igen. Men ikke blot det — ef- ter 10 Dages nøjag- tige og strængt gen- nemførte Eksperi- menter havde han af den foreliggende Fig. 3. Faradays Jærnring. Hob af Resultater uddraget Loven for Induktionen, hvis Hovedindhold kan udtrykkes omtrent saaledes: Naar el Stykke af en Led- ningstraad passerer gennem et Felt, hvor der virker en magnetisk Kraft, og Ledningstraaden bevæger sig paa tværs af Kraftens Retning, frembringes i Traaden en elektromotorisk Kraft eller en Kraft, der sætter — eller har Evne til at sætte — Elektricitet i Bevægelse. Aldrig saa snart havde Faraday offentliggjort sine For- søg, før man fra mange Sider forsøgte at anvende Resul- taterne praktisk til Frembringelse af elektrisk Strøm. Den første Beskrivelse af en saadan »magneto-elektrisk« Ma- skine indløb til Faraday den 26 Juli 1832 under Mærket