Søren Hjort
Dynamoprincippets Opfinder

9 ringspunkterne, frembringe to magnetiske Poler i Ringen udfor Berøringspunkterne. Paa disse lo Poler virker Polerne af en fast Elektromagnet, som derved giver Ringen en Bevægelse omkring sin Akse, idet Ringens Poler under dens Omdrejning stadig er udfor Fjedrenes Berøringspunkter«. Denne Beskrivelse er ikke blot interessant, fordi den indeholder den første Beskrivelse af et Ringanker med en Kommutator af samme Type som de moderne, men ogsaa fordi Pacinotti slutter Afhandlingen med at gøre opmærksom paa, at Elektromotoren og den magneto- elektriske Maskine er reciproke, d. v. s. den ene kan, ved at Processen vendes om, blive til den anden. Naar man leder en elektrisk Strøm ind gennem Kommutatoren, løber Maskinen rundt som Elektromotor og frembringer mekanisk Kraft, men drejer man Maskinen rundt ved mekanisk Kraft, kan man gennem Kommutatoren aftage den i Ringankeret af Magneten inducerede elektriske Strøm. Det gik med Pacinotti’s smukke Opfindelse som med Søren Hjorth’s, den blev glemt, indtil der kom en Mand med en lykkelig Haand til at føre den ud i Livet. Mo- dellen blev staaende i del fysiske Kabinet ved Univer- sitetet i Pisa. Den belgiskfødte Modelsnedkersvend Zenobe Gramme havde i flere Aar arbejdet ved Alliance-Selskabet i Paris, hvor der byggedes elektriske Maskiner. Han havde der- ved faaet Interesse for disse og studerede dem nøje i sin Fritid. Han genopfandt Pacinotti’s Ring og anvendte den i en Maskine, bygget efter Dynamoprincippet. Denne foreviste han i det franske Videnskabernes Selskab i 1869 og havde det Held at finde forstaaende Mænd, der skaf- fede den første Kapital til Veje til Udnyttelsen af Op- findelsen. Vi er hermed naaede gennem den Række af Opfin- delser, der skulde til for at fremstille den moderne Jævn- strømsdynamo. Hvad der er gjort, siden Grammes Ma- skine blev bygget, hører ind under tekniske Forbedringer