Søren Hjort
Dynamoprincippets Opfinder

23 Han gør opmærksom paa, at Polskoene paa den Side, hvor de gaar imod hinanden, har en lang lige Kant i stor Afstand fra Omdrejningsaksen, medens de paa den Side, hvor de bevæger sig fra hinanden, hver har en Spids i kort Afstand fra Omdrejningsaksen, »alt dette er gjort for al hindre Ekstrastrømme og samtidig lette Be- vægelsen af Ankeret«. »Da Staalmagneter ogsaa kan an- vendes i Stedet for Sløbejærns Magneter, kan de per- manente Magneter bevikles ligesom Elektromagneterne, hvilket ogsaa vil gøre dem mere permanente«. Af ovennævnte Skitsebogsoptegnelser og Patentbeskri- velse vil man se, at Hjorth i Aarene 1851—54 gentagne Gange har udtalt Dynamoprincippet aldeles Lydeligt og anvendt det i liere Projekter. Det er værd at lægge Mærke til, at Hjorth’s saakaldte »permanente« Magneter er af Støbejærn. Dette viser, at Hjorth har kendt Remanensen. Han har vidst, at Støbe- jærn altid besidder en svag Magnetisme, enten induceret af Jordmagnetismen eller som Rest — remanent Mag- netisme — efter Magnetisering i en Spole. Man har tid- ligere antaget, at Siemens var den første, der gjorde op- mærksom paa denne Egenskab ved Jærnet ved sin Ar- tikel i Royal Society’s Afhandlinger den 14 Febr. 1867. — Hjorth benytter altsaa denne svage remanente Mag- netisme i de store Sløbejærns Magneter til at frembringe den første Strøm i Dynamoen, som derefter arbejder sig selv op. — Til Slut gør Hjorth i Patentbeskrivelsen op- mærksom paa, at de remanente Magneter kan ogsaa være beviklede (smign. Projektet af 24de Juni 1851), og nærmer sig derved til de senere Dynamokonstruktioner. Naar Hjorth i Følge Patentbeskrivelsen har givet Polskoene en saadan Form, at Ankeret gradvis afmag- netiseres, og begrunder dette med, at han derved und- gaar Ekstrastrømme og den dermed følgende Gnistdan- nelse, er delte rigtigt nok. Naar han derimod tror at kunne lette Bevægelsen af Ankeret ved en særlig Form af Polsko, beror dette paa en Vildfarelse. Hvis del nem- lig var saadan, vilde Maskinen være et perpetuum mobile.