Søren Hjort
Dynamoprincippets Opfinder
Forfatter: Sigurd Smith
År: 1911
Forlag: Udgivet af Elektroteknisk Forening
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 32
UDK: 92 Hjo TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000247
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
Han gør opmærksom paa, at Polskoene paa den Side,
hvor de gaar imod hinanden, har en lang lige Kant i
stor Afstand fra Omdrejningsaksen, medens de paa den
Side, hvor de bevæger sig fra hinanden, hver har en
Spids i kort Afstand fra Omdrejningsaksen, »alt dette er
gjort for al hindre Ekstrastrømme og samtidig lette Be-
vægelsen af Ankeret«. »Da Staalmagneter ogsaa kan an-
vendes i Stedet for Sløbejærns Magneter, kan de per-
manente Magneter bevikles ligesom Elektromagneterne,
hvilket ogsaa vil gøre dem mere permanente«.
Af ovennævnte Skitsebogsoptegnelser og Patentbeskri-
velse vil man se, at Hjorth i Aarene 1851—54 gentagne
Gange har udtalt Dynamoprincippet aldeles Lydeligt og
anvendt det i liere Projekter.
Det er værd at lægge Mærke til, at Hjorth’s saakaldte
»permanente« Magneter er af Støbejærn. Dette viser, at
Hjorth har kendt Remanensen. Han har vidst, at Støbe-
jærn altid besidder en svag Magnetisme, enten induceret
af Jordmagnetismen eller som Rest — remanent Mag-
netisme — efter Magnetisering i en Spole. Man har tid-
ligere antaget, at Siemens var den første, der gjorde op-
mærksom paa denne Egenskab ved Jærnet ved sin Ar-
tikel i Royal Society’s Afhandlinger den 14 Febr. 1867.
— Hjorth benytter altsaa denne svage remanente Mag-
netisme i de store Sløbejærns Magneter til at frembringe
den første Strøm i Dynamoen, som derefter arbejder sig
selv op. — Til Slut gør Hjorth i Patentbeskrivelsen op-
mærksom paa, at de remanente Magneter kan ogsaa være
beviklede (smign. Projektet af 24de Juni 1851), og nærmer
sig derved til de senere Dynamokonstruktioner.
Naar Hjorth i Følge Patentbeskrivelsen har givet
Polskoene en saadan Form, at Ankeret gradvis afmag-
netiseres, og begrunder dette med, at han derved und-
gaar Ekstrastrømme og den dermed følgende Gnistdan-
nelse, er delte rigtigt nok. Naar han derimod tror at
kunne lette Bevægelsen af Ankeret ved en særlig Form
af Polsko, beror dette paa en Vildfarelse. Hvis del nem-
lig var saadan, vilde Maskinen være et perpetuum mobile.