Søren Hjort
Dynamoprincippets Opfinder

Forfatter: Sigurd Smith

År: 1911

Forlag: Udgivet af Elektroteknisk Forening

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 32

UDK: 92 Hjo TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000247

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
23 Han gør opmærksom paa, at Polskoene paa den Side, hvor de gaar imod hinanden, har en lang lige Kant i stor Afstand fra Omdrejningsaksen, medens de paa den Side, hvor de bevæger sig fra hinanden, hver har en Spids i kort Afstand fra Omdrejningsaksen, »alt dette er gjort for al hindre Ekstrastrømme og samtidig lette Be- vægelsen af Ankeret«. »Da Staalmagneter ogsaa kan an- vendes i Stedet for Sløbejærns Magneter, kan de per- manente Magneter bevikles ligesom Elektromagneterne, hvilket ogsaa vil gøre dem mere permanente«. Af ovennævnte Skitsebogsoptegnelser og Patentbeskri- velse vil man se, at Hjorth i Aarene 1851—54 gentagne Gange har udtalt Dynamoprincippet aldeles Lydeligt og anvendt det i liere Projekter. Det er værd at lægge Mærke til, at Hjorth’s saakaldte »permanente« Magneter er af Støbejærn. Dette viser, at Hjorth har kendt Remanensen. Han har vidst, at Støbe- jærn altid besidder en svag Magnetisme, enten induceret af Jordmagnetismen eller som Rest — remanent Mag- netisme — efter Magnetisering i en Spole. Man har tid- ligere antaget, at Siemens var den første, der gjorde op- mærksom paa denne Egenskab ved Jærnet ved sin Ar- tikel i Royal Society’s Afhandlinger den 14 Febr. 1867. — Hjorth benytter altsaa denne svage remanente Mag- netisme i de store Sløbejærns Magneter til at frembringe den første Strøm i Dynamoen, som derefter arbejder sig selv op. — Til Slut gør Hjorth i Patentbeskrivelsen op- mærksom paa, at de remanente Magneter kan ogsaa være beviklede (smign. Projektet af 24de Juni 1851), og nærmer sig derved til de senere Dynamokonstruktioner. Naar Hjorth i Følge Patentbeskrivelsen har givet Polskoene en saadan Form, at Ankeret gradvis afmag- netiseres, og begrunder dette med, at han derved und- gaar Ekstrastrømme og den dermed følgende Gnistdan- nelse, er delte rigtigt nok. Naar han derimod tror at kunne lette Bevægelsen af Ankeret ved en særlig Form af Polsko, beror dette paa en Vildfarelse. Hvis del nem- lig var saadan, vilde Maskinen være et perpetuum mobile.