Søren Hjort
Dynamoprincippets Opfinder
Forfatter: Sigurd Smith
År: 1911
Forlag: Udgivet af Elektroteknisk Forening
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 32
UDK: 92 Hjo TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000247
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
moen blev bygget for at skaffe Drivkraft til Motoren. I
al den Tid, han havde arbejdet med disse to Opfindelser,
var det hans faste Tro, at naar han blot kunde faa Dyna-
moen til at drive Elektromotoren, vilde han kunne op-
naa en væsentlig Kraftbesparelse, han vilde faa meget
større Kraft ud af Elektromotoren, end han anvendte til
Drift af Dynamoen, Maskineriet vilde saa at sige gaa af
sig selv. Han kunde ikke forstaa, at Dr. Watson stillede
sig tvivlende overfor denne Virkemaade af Batteriet. Han
tænkte sig at installere sine Maskiner i Skibe og Lokomo-
tiver, som derved skulde drives ved et Minimum af Kraft-
forbrug — kort sagt, den af Hjorth udtænkte Forbindelse
af Dynamo og Elektromotor skulde være et perpetuum
mobile. Det er sikkert blevet hans store Skuffelse paa
Englandsrejsen, at dette glippede for ham.
Naar man hører om delte Fejlgreb, er man tilbøjelig
til at dømme Hjorth ud fra vor Tids Forudsætninger.
Herved vil man imidlertid gøre sig skyldig i stor Uret
imod ham. Den Læresætning, at Energimængden i Na-
turen er uforanderlig og følgelig et perpetuum mobile en
Umulighed, har vor Generation indsuget med Moder-
mælken. Anderledes med Hjorth. Det var først i 1840’erne^
at Mayer, Joule og Stadsingeniør Colding i København
fremsatte deres Teorier om Energiens Bestaaen, at Varmen
har sit Arbejd sækvi valent og omvendt Arbejdet sit Varme-
ækvivalent. Disse Theorier trængte dog kun yderst lang-
somt igennem, endogsaa blandt Videnskabsmænd. Det
er da ikke at undres over, at en Mand som Hjorth, der
ikke var særlig videnskabelig funderet, havde ondt ved
at tilegne sig den nye Theori. Den instinktmæssige
Følelse af at være inde paa et haabløst Omraade, inde
paa det umulige, som man maaske kunde have ventet at
finde, kendte Hjorth ikke. Langt snarere skjulte den nye
vidunderlige Kraftform for ham uanede Muligheder, som
det blot gjaldt om at fravriste Naturen.
Led Hjorth saaledes Forlis paa sin store Tanke, fandt
han dog nyt Land, frugtbart for senere Slægter. Hans
ufortrødne Iver førte ham, som Ørsted havde anet, trods