Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling
Forfatter: Julius Schovelin
År: 1888
Forlag: Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
Interessen paa dette Otnraade saa aldeles den over-
vejende i et Land, som er saa nær ved at være skovløst og
navnlig er saa fattigt paa Naaletræ som Danmark, at den
ubetinget bør foretrækkes fremfor de mindre betydelige
Producentinteresser.
Naar man ofte mod Toldens Ophævelse anfører Hensynet
til de jydske Hedeplantninger, da er her Tale om et alment-
nyttigt Foretagende, hvor det ikke er det umiddelbare peku-
niære Resultat, som det kommer an paa, og hvor derfor
Staten paa Samfundets Vegne maa bøde paa de mulige Tab
ved Toldens Bortfald.
Hvad vor Tilvirkning af Tagspaan angaar, da vil der
næppe være nogen Grund til at frygte den udenlandske Kon-
kurrence Den tidligere saa betydelige Indførsel af savskaaren
Tagspaan fra Sverig, der i Begyndelsen af 70erne var i
stadig Stigen, har i den senere Tid snarest været i Aftagende,
da de danske Spaan, skjønt skaarne af løsere Træ, ere bedre
imprægnerede.
Ogsaa den Støtte, som enkelte Dele af vort Skovbrug
har i vore 5—6 T/vernassefabriker, der alle bruge inden-
landsk Træ — og netop særligt Naaletræ — maa vi bekvemme
os til at unddrage dem. For den højt udviklede svenske,
og maaske ogsaa for den norske Træmassefabrikation vil
Ophævelsen af den 10 % Told meget let kunne betyde, at
den erobrer vort Marked fuldstændigt.
Ogsaa for vore Tændstikfabriker, der ligeledes arbejde
i Ly af en temmelig høj Beskyttelse, vil det gaa paa Livet
løs. Toldfriheden paa det svenske Træ vil ikke hjælpe —
det bedste Materiale er russisk Esp. Papir til Æskeomslag,
som de nu maa tage fra Sverig, faa de vel toldfrit, men de
svenske Fabriker have dog altid nærmere Adgang dertil, og
med deres mangeaarige Renommé, billigere Arbejdskraft,
billigere Grund og vistnok ogsaa bedre Teknik ville de let