Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

Forfatter: Julius Schovelin

År: 1888

Forlag: Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 140 Forrige Næste
105 Interessen paa dette Otnraade saa aldeles den over- vejende i et Land, som er saa nær ved at være skovløst og navnlig er saa fattigt paa Naaletræ som Danmark, at den ubetinget bør foretrækkes fremfor de mindre betydelige Producentinteresser. Naar man ofte mod Toldens Ophævelse anfører Hensynet til de jydske Hedeplantninger, da er her Tale om et alment- nyttigt Foretagende, hvor det ikke er det umiddelbare peku- niære Resultat, som det kommer an paa, og hvor derfor Staten paa Samfundets Vegne maa bøde paa de mulige Tab ved Toldens Bortfald. Hvad vor Tilvirkning af Tagspaan angaar, da vil der næppe være nogen Grund til at frygte den udenlandske Kon- kurrence Den tidligere saa betydelige Indførsel af savskaaren Tagspaan fra Sverig, der i Begyndelsen af 70erne var i stadig Stigen, har i den senere Tid snarest været i Aftagende, da de danske Spaan, skjønt skaarne af løsere Træ, ere bedre imprægnerede. Ogsaa den Støtte, som enkelte Dele af vort Skovbrug har i vore 5—6 T/vernassefabriker, der alle bruge inden- landsk Træ — og netop særligt Naaletræ — maa vi bekvemme os til at unddrage dem. For den højt udviklede svenske, og maaske ogsaa for den norske Træmassefabrikation vil Ophævelsen af den 10 % Told meget let kunne betyde, at den erobrer vort Marked fuldstændigt. Ogsaa for vore Tændstikfabriker, der ligeledes arbejde i Ly af en temmelig høj Beskyttelse, vil det gaa paa Livet løs. Toldfriheden paa det svenske Træ vil ikke hjælpe — det bedste Materiale er russisk Esp. Papir til Æskeomslag, som de nu maa tage fra Sverig, faa de vel toldfrit, men de svenske Fabriker have dog altid nærmere Adgang dertil, og med deres mangeaarige Renommé, billigere Arbejdskraft, billigere Grund og vistnok ogsaa bedre Teknik ville de let