Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

Forfatter: Julius Schovelin

År: 1888

Forlag: Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 140 Forrige Næste
107 danske Papirfabrikation vilde Medlidenhed vistnok være paa urette Sted, og vil næppe heller blive vist fra det store An- tal Forbrugeres Side. Den faar det svensk-norske Marked at virke paa og kan dele Arbejdet med den skandinaviske Industri. I Glasvarer og Fajance synes baade S verrig og Norge at kunne faa forøget Omsætning paa Danmark. t ra norsk Side anføres i Toldudvalgets Betænkning, at man i disse Virksomheder stærkt føler Ulæmperne ved ikke i højere Grad at kunne kaste sig over Specialiteter. Alene i den Omstændig- hed maatte man nemlig søge Grunden til, at i hvert laid de engelske S(e/?(ø/‘sfabriker endnu kunde konkurrere i Norge med de indenlandske Virksomheder. Ved en Toldunion vilde netop Specialiseringen blive mulig, og dette tør ogsaa haabes at hæve Betænkelighederne ved Toldfriheden for den danske Produktions Vedkommende, navnlig naar man altsaa be- tænker, at Toldsatserne overfor England og Tyskland under saadanne Forhold desto bedre kunne sættes op. Nævnes kan dot ogsaa, at hvis d© svonsk-norsko Til førsler af Bomuldsgarn ville blive forøgede ved I oldfor- eningen, vil dette blive hilst med Glæde fra de danske Bom- uldsvæveres Side, som netop i deres Toldandragende til Re- gering og Rigsdag i sin Tid have ønsket Toldfrihed for denne Vare. Da Danmark saa at sige ingen Bomuldsspinderier har, er her ingen som helst modstaaende Interesser. Maskinfabrikationen synes i Sverig at staa højt i mange Henseender, og fornylig har man i danske Landbrugsblade ganske særligt fremhævet de svenske Agerbrugsmaskiners Fortrin og Billighed. Ogsaa her er Forbrugsinteressen for Danmark, navnlig for de nævnte Maskiners Vedkommende, baade stor og berettiget. At lægge Told paa Maskiner er at beskatte Fremskridtet, og der er iøvrigt heller næppe nogen Grund til at antage, at vore Maskinfabrikanter ville have