Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling
Forfatter: Julius Schovelin
År: 1888
Forlag: Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
107
danske Papirfabrikation vilde Medlidenhed vistnok være paa
urette Sted, og vil næppe heller blive vist fra det store An-
tal Forbrugeres Side. Den faar det svensk-norske Marked
at virke paa og kan dele Arbejdet med den skandinaviske
Industri.
I Glasvarer og Fajance synes baade S verrig og Norge
at kunne faa forøget Omsætning paa Danmark. t ra norsk
Side anføres i Toldudvalgets Betænkning, at man i disse
Virksomheder stærkt føler Ulæmperne ved ikke i højere Grad
at kunne kaste sig over Specialiteter. Alene i den Omstændig-
hed maatte man nemlig søge Grunden til, at i hvert laid de
engelske S(e/?(ø/‘sfabriker endnu kunde konkurrere i Norge
med de indenlandske Virksomheder. Ved en Toldunion vilde
netop Specialiseringen blive mulig, og dette tør ogsaa haabes
at hæve Betænkelighederne ved Toldfriheden for den danske
Produktions Vedkommende, navnlig naar man altsaa be-
tænker, at Toldsatserne overfor England og Tyskland under
saadanne Forhold desto bedre kunne sættes op.
Nævnes kan dot ogsaa, at hvis d© svonsk-norsko Til
førsler af Bomuldsgarn ville blive forøgede ved I oldfor-
eningen, vil dette blive hilst med Glæde fra de danske Bom-
uldsvæveres Side, som netop i deres Toldandragende til Re-
gering og Rigsdag i sin Tid have ønsket Toldfrihed for denne
Vare. Da Danmark saa at sige ingen Bomuldsspinderier har,
er her ingen som helst modstaaende Interesser.
Maskinfabrikationen synes i Sverig at staa højt i mange
Henseender, og fornylig har man i danske Landbrugsblade
ganske særligt fremhævet de svenske Agerbrugsmaskiners
Fortrin og Billighed. Ogsaa her er Forbrugsinteressen for
Danmark, navnlig for de nævnte Maskiners Vedkommende,
baade stor og berettiget. At lægge Told paa Maskiner er at
beskatte Fremskridtet, og der er iøvrigt heller næppe nogen
Grund til at antage, at vore Maskinfabrikanter ville have