Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

70 Efter at Toldforeningen var fornyet fra 1 ste Januar 1866, følge Begivenhederne Slag i Slag. I 1866 falder den af- gjørende Krig mellem Preussen og Østerrig, i 1867 forandres Foreningens Organisation, allerede 3 Aar efter, nemlig 1870, følger ny Krig, denne Gang mellem Frankrig og Tyskland, og endelig 1871 dannes det tyske Rige, hvorved Foreningen opløses eller rettere sagt gaar op i en højere Enhed som en Del af det tyske Riges Organisation. Det mærkeligste Punkt i denne Periode maa vel Krigs- tiden i 1866 siges at være. Toldforeningen frembød da det mærkelige Syn, at medens de forskjellige Foreningsstater be- kæmpede hverandre, vedblev Toldforeningen roligt at bestaa. Paa Grænsen opkrævedes Tolden i Toldforeningens Navn og efter Krigen fulgte en gjensidig Afregning, som om intet var sket i Mellemtiden. Omendskjønt der ikke knytter sig stor praktisk Interesse dertil, maa vi med et Par Ord omtale Toldforeningens Orga- nisation i den sidste Periode. Allerede ved Fornyelsen i Maj 1865 var der sket de tvende væsentlige Forandringer, at Overgangsskatten paa Vin og Druernost mellem de nord- og sydtyske Stater var bleven hævet, og at Hannover og Olden- burgs Præcipuum var blevet betydeligt formindsket. Endnu mere indgribende vare imidlertid de Forandringer i Organisa- tionen, som Preussen fremtvang i 1867 efter sin Sejr det foregaaende Aar. Toldlovgivningen i den tyske Toldforening blev herefter lagt i Hænderne paa et Forbundsraad og et Toldparlament, bestaaende af Rigsdagen i det nordtyske For- bund og deputerede fra de sydtyske Stater, valgte efter lig- nende Regler som Medlemmerne af Rigsdagen. Toldforbundsraadet bestod af 58 befuldmægtigede Ge- sandter fra de enkelte Stater, men saaledes at de større Stater sendte flere end de smaa — Preussen saaledes 17 af de 58 — og alle Afgjørelser toges ved simpelt Stemmeflerhed,