Naturens Vidundere

96 stejle Fjældkamme, høje Bjærgkæder, brede Floder eller Sumpdrag, Ørkener eller tætte Skovstrækninger, Havene og disses Forgreninger mellem Fastlande og Øer. — Lad os da se lidt nærmere paa, hvilke Betingelser de enkelte Dyreklasser har for at overvinde disse Hin- dringer, og hvilke Forhold der sætter de mest afgørond© Ski anker for deres Vandringer. Blandt Pattedyrene er mange af de største Former i Stand til at udbrede sig over meget store Landomraader uden at hemmes af no- gen som helst Terrænhindring. Elefanten befinder sig lige saa godt paa Slettelandet som paa Fjældene, ja klatrer op paa Ceylonbjær- genes højeste, stejle Tinder, som Mennesket kun med stort Besvær kan bestige; den overskrider Floder og gennemtrænge! med Lethed det tætteste Krat. Ogsaa Tigeren har stor Udbredelsesevne: den svømmer over brede Strømme, endogsaa over Stræder og Sunde, og den taaler lige godt Kulden i Nordkinas Bjærge og Heden i Hindu- stans Lavland. Næshornet, Løven og mange Drøvtyggere er frem- deles Eksempler paa Dyreformer, der kan udbrede sig viden om, saa længe der er Land og Næring nok. Men hos andre Dyregrupper er dette ikke Tilfældet. For saa udprægede Trædyr som Aber, Do- vendyr, Pungrotter, mange Pantere, Egern (n. Ekorn) o. fl. danner Skovvegetationens Ophør en uoverstigelig Skranke, medens atter an- dre Dyreformers Hjemstavn — som Kamelernes, Zebiacns, Giraf- fens, Harens, Prærihundenes og mange Antilopers — er lige saa nøje betinget af Ørken- og Sletteegnenes Grænser. Udprægede Bjærgdyr gennemvandrer ikke store Sletter eller Skove, og de til t loder knyt- tede Former — Bæveren, Odderen (n. Oteren), Flodsvinet o. a. — overskrider ikke høje Bjærgkæder eller udstrakte Ørkenegne. Temperaturforandring spiller næppe saa stor en hindrende Rolle for Udbredelsen som den derved foraarsagede Ændring i Plante- vækstens Natur. Selv blandt saa tropiske Dyr som Aberne kan man oppe paa Himalayakæden i henved en halv Mils Højde over Havet træffe en indisk Art springende om paa Granernes snebehængte Grene; og omvendt kan man jo i vore tempererede Landes zoologiske Ha- ver holde saa udprægede Polardyr som Hvalros og Isbjørn, hvis Udbredelse i deres Hjemstavn ikke strækker sig synderlig ud over de tilfrosne Havomraader. Tigeren, som man fra gammel Tid af er vant til at betragte som et tropisk Dyr, bebor Mandschuriet og Amur- landet, hvis Vinterklima er næsten arktisk, og Slægtninge af saa ægte Tropedyr som Næshorn og Elefant har tidligere levet helt op til Po- larkredsen i et Klima, der, som deres i Is konserverede Legemer vi- ser, var alt andet end tropisk.