Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
95
tige, slaar ud i Grene og overskygger mange svagere Skud paa alle
Sider, saaledes tror jeg ogsaa, at det er gaaet med. Livets store Træ,
der opfylder Jordskorpen med sine døde og brudte Grene og dækker
Jordens Overflade med sine skønne Forgreninger, der stadigt sky-
der nye Skud.«
Siden disse smukke Ord blev skrevne, har Palæontologien be-
kræftet dem Gang paa Gang, og kun i Lys af dem kan Forskeren
ordne Forsteningernes utallige Brudstykker i een samlet Mosaik,
hvori nye Led Aar efter Aar indføjes paa deres lovbestemte Plads.
Dyrenes Udbredelse.
»Der er en skjult organisk Forbindelse mellem
de samme Land- og Vandstrækningers Beboere . . .
Den Naturforsker, som ikke føler Lyst til at efter-
spore, hvad denne Forbindelse er, maa være lidt
søvnig af sig.« Ch. Darwin.
Alle Dyr er i Stand til at formere sig saa stærkt, at hvis kun et
eneste Par levede paa et Fastland, hvor det havde Overflod af Næ-
ring og ingen Fjender at befrygte, vilde Afkommet af dette ene Par
efter forholdsvis kort Tids Forløb fylde hele Landet. Sættes en eller
anden Fugls Levetid til fem Aar, og den i dette Tidsrum bragte ti
Par Unger til Verden, — hvilket er meget lavt regnet —, vilde denne
Arts Individantal efter fyrretyve Aars Forløb allerede være steget
til et Hundred Millioner; ja selv blandt store, sig langsomt forme-
rende Pattedyrformer, som med en halv Snes Aars Mellemrum kun
fødte een Unge ad Gangen, vilde eet Par efter samme Tidsrum have
hen ved ti Millioner Efterkommere. En Mængde Fisk og Insekter er
i Stand til hvert Aar at fordoble deres Antal mange Tusindfold, og
dette vilde saaledes efter faa Aars Forløb være steget til Billioner
og Trillioner.
Da det nu kun meget sjældent hænder, at Dyrene finder en Egn,
hvis Næringsmængde og øvrige Eksistensbetingelser staar i harmo-
nisk Forhold til deres Formeringsevne, er det let forklarligt, at der
i dem maa bo en Trang til stedse at udvide Hjemstavnens Grænser
det mest mulige for at finde nye Græsgange eller nye Jagtomraader.
Denne deres Vandredrift møder imidlertid talrige Hindringer, f. Eks.