Naturens Vidundere

Forfatter: J. O. Bøving-Petersen

År: 1911

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
94 jo mere de i kronologisk Rækkefølge nærmer sig Nutiden. To Land- omraader er i den Henseende særlig oplysende: Sydamerika og Au- stralien. De Pattedyr, der er mest karakteristiske for Sydamerika, er Gnaverne og fremfor alt Gumlerne; men netop den langt over- vejende Del af den Mængde Skeletter og Skeletdele, vor Landsmand Dr. P. W. Lund opdagede i det indre Brasiliens Knoglehuler, til- hører disse Ordener. I den saa tidlig fra de øvrige Fastlande adskilte Verdensdel Australien, hvis Pattedyrfauna væsentlig kun omfatter Pungdyr og Kloakdyr (Myrepindsvin og Næbdyr), er Forholdet endnu alle de i Jordlagene dér fundne Pattedyrskelette1’ og- tydeligere, idet Fig. 69. Hvirveldyrenes jordhistoriske Optræden. saa er Rester udeluk- kende af disse to Or- dener. For det andet er det en lige saa fast Regel, at Forsteningerne viser lavere Udvikling — staar den oprindelige Stamform nærmere —, jo ældre de Jordlag er, vi undersø- ger. Blandt den ældste Landvegetations Rester finder vi ikke en eneste Blomsterplante, men kun Bregner, Mosser og lig- nende lavtstaaende, blom- sterløse Vækster; og indenfor Blomsterplanterne er det atter de la- vest staaende, simplest byggede — Naaletræerne og de eenkimbla- dede —, der viser sig først paa Livets Skueplads. Ligesaa inden for Dyreriget: de først optrædende Pattedyr og Fugle stod i hele deres Bygning Krybdyrene meget nær, og de ældste Fisk var Bruskfisk, hvis Organisation er mere simpel og antik end Benfiskenes. Den tredie almindelige Regel følger med tvingende Nødvendig- hed heraf, nemlig den, at jo ældre Jordperioders Forsteningslag vi undersøger, desto større Ensartethed og færre Typer finder vi. For Hvirveldyrenes Vedkommende tager Forholdet sig ud som paa ved- føjede meget grove Skema, altsaa som et virkeligt Stamtræ, hvis Grene udgaar fra en fælles Rod og bliver talrigere, jo mere vi nærmer os Nutiden — ganske i Overensstemmelse med Darwins Sammen- ligning af hele den organiske Verden med eet mægtigt Livstræ: »Ligesom Knopper afføder nye Knopper, og disse, dersom de er kraf-