Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
jo mere de i kronologisk Rækkefølge nærmer sig Nutiden. To Land-
omraader er i den Henseende særlig oplysende: Sydamerika og Au-
stralien. De Pattedyr, der er mest karakteristiske for Sydamerika,
er Gnaverne og fremfor alt Gumlerne; men netop den langt over-
vejende Del af den Mængde Skeletter og Skeletdele, vor Landsmand
Dr. P. W. Lund opdagede i det indre Brasiliens Knoglehuler, til-
hører disse Ordener. I den saa tidlig fra de øvrige Fastlande adskilte
Verdensdel Australien, hvis Pattedyrfauna væsentlig kun omfatter
Pungdyr og Kloakdyr (Myrepindsvin og Næbdyr), er Forholdet endnu
alle de i Jordlagene dér fundne Pattedyrskelette1’ og-
tydeligere, idet
Fig. 69. Hvirveldyrenes jordhistoriske Optræden.
saa er Rester udeluk-
kende af disse to Or-
dener.
For det andet er det
en lige saa fast Regel,
at Forsteningerne viser
lavere Udvikling — staar
den oprindelige Stamform
nærmere —, jo ældre de
Jordlag er, vi undersø-
ger. Blandt den ældste
Landvegetations Rester
finder vi ikke en eneste
Blomsterplante, men kun
Bregner, Mosser og lig-
nende lavtstaaende, blom-
sterløse Vækster; og indenfor Blomsterplanterne er det atter de la-
vest staaende, simplest byggede — Naaletræerne og de eenkimbla-
dede —, der viser sig først paa Livets Skueplads. Ligesaa inden for
Dyreriget: de først optrædende Pattedyr og Fugle stod i hele deres
Bygning Krybdyrene meget nær, og de ældste Fisk var Bruskfisk,
hvis Organisation er mere simpel og antik end Benfiskenes.
Den tredie almindelige Regel følger med tvingende Nødvendig-
hed heraf, nemlig den, at jo ældre Jordperioders Forsteningslag vi
undersøger, desto større Ensartethed og færre Typer finder vi. For
Hvirveldyrenes Vedkommende tager Forholdet sig ud som paa ved-
føjede meget grove Skema, altsaa som et virkeligt Stamtræ, hvis
Grene udgaar fra en fælles Rod og bliver talrigere, jo mere vi nærmer
os Nutiden — ganske i Overensstemmelse med Darwins Sammen-
ligning af hele den organiske Verden med eet mægtigt Livstræ:
»Ligesom Knopper afføder nye Knopper, og disse, dersom de er kraf-