Naturens Vidundere

105 meget mere! Alt dette maa tages i Betragtning, hvis vi vil forsøge at forstaa Dyrenes ofte tilsyneladende saa »tilfældige« Beboelse af vor Klode og inddele denne i bestemte »Dy rer egioner«. (Sml. de hos- staaende Figurer 70—74). At ogsaa her Lovmæssighed og naturlige Aarsager raader, vil yderligere fremgaa af følgende: Naar, som Afstamningslæren forudsætter det, nært beslægtede Dyr har deres Udspring fra fælles Forfædre, maa det ogsaa ventes, at deres Udbredelse er begrænset til et sammenhængende Omraade, hvor deres Stamformer levede, — navnlig hvis dette Omraade ved skarpe, naturlige Grænser er eller længe var afskaaret fra andre Lande. Lad os nu se, om dette ogsaa forholder sig saaledes. Et Omraade, der meget længe var uden Forbindelse med andre, er Sydamerika. Vidtstrakte Kridttids- og ældre tertiære Aflejringer i Mellemamerika beviser, at Syd- og Nordamerika gennem hele Kridt- tiden og langt ind i Tertiærtiden var adskilte ved en bred Havarm. Hermed stemmer det godt overens, at Sydamerikas Dyreverden frembyder saa mange Særegenheder, som den gør: En hel Række Gnavere — Marsvinene, Kapivaren, Agutien o. fl. — lever kun her og er ogsaa kun fundne i sydamerikanske Jordlag (i Argentina og Brasilien). Paa lignende Vis forholder det sig med Størstedelen af Gumlernes ejendommelige Grupper: Bæltedyrene, Myreslugerne og Dovendyrene. Et andet Eksempel frembyder Australlandet, der lige siden Kridt- tidens Begyndelse har været afskaaret fra andre Fastlande (Asien). Alle i Australien hjemmehørende Pattedyr er enten »Kloakdyr« (Myre- pindsvin og Næbdyr) eller — og det er langt de fleste — Pungdyr; men denne ene Pattedyreverden har til Gengæld dér forgrenet sig saa stærkt, at den viser en Arbejdsdeling i Naturens Husholdning, som i andre Fastlande repræsenteres af helt forskellige Ordener af Pattedyr: Rovdyr, Gnavere, Insektædere, Drøvtyggere, Aber o. s. v. Australlandets saa forskellige Typer og Tilpasninger inden for en og samme Orden lader sig kun forklare ved at antage deres Afstam- ning fra fælles Forfædre. Et utvivlsomt Bevis for Nedstanmingslæren afgiver ogsaa Ud- bredelsen af Dyr (og Planter) paa Ocean-Øer, der aldrig har været i Forbindelse med Fastlande, men har hævet sig selvstændig op over Oceanfladen, enten som Toppe af undersøiske Vulkaner eller som Koral-Bygninger. Alle har de visse biologiske Træk tilfælles: Deres Dyrebefolkning er i det hele taget sparsom; Landpattedyr — med Undtagelse af Flagermus — mangler ganske; men at Pattedyr des-