Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
meget mere! Alt dette maa tages i Betragtning, hvis vi vil forsøge
at forstaa Dyrenes ofte tilsyneladende saa »tilfældige« Beboelse af
vor Klode og inddele denne i bestemte »Dy rer egioner«. (Sml. de hos-
staaende Figurer 70—74).
At ogsaa her Lovmæssighed og naturlige Aarsager raader, vil
yderligere fremgaa af følgende:
Naar, som Afstamningslæren forudsætter det, nært beslægtede
Dyr har deres Udspring fra fælles Forfædre, maa det ogsaa ventes,
at deres Udbredelse er begrænset til et sammenhængende Omraade,
hvor deres Stamformer levede, — navnlig hvis dette Omraade ved
skarpe, naturlige Grænser er eller længe var afskaaret fra andre Lande.
Lad os nu se, om dette ogsaa forholder sig saaledes.
Et Omraade, der meget længe var uden Forbindelse med andre,
er Sydamerika. Vidtstrakte Kridttids- og ældre tertiære Aflejringer
i Mellemamerika beviser, at Syd- og Nordamerika gennem hele Kridt-
tiden og langt ind i Tertiærtiden var adskilte ved en bred Havarm.
Hermed stemmer det godt overens, at Sydamerikas Dyreverden
frembyder saa mange Særegenheder, som den gør: En hel Række
Gnavere — Marsvinene, Kapivaren, Agutien o. fl. — lever kun her
og er ogsaa kun fundne i sydamerikanske Jordlag (i Argentina og
Brasilien). Paa lignende Vis forholder det sig med Størstedelen af
Gumlernes ejendommelige Grupper: Bæltedyrene, Myreslugerne og
Dovendyrene.
Et andet Eksempel frembyder Australlandet, der lige siden Kridt-
tidens Begyndelse har været afskaaret fra andre Fastlande (Asien).
Alle i Australien hjemmehørende Pattedyr er enten »Kloakdyr« (Myre-
pindsvin og Næbdyr) eller — og det er langt de fleste — Pungdyr;
men denne ene Pattedyreverden har til Gengæld dér forgrenet sig
saa stærkt, at den viser en Arbejdsdeling i Naturens Husholdning,
som i andre Fastlande repræsenteres af helt forskellige Ordener af
Pattedyr: Rovdyr, Gnavere, Insektædere, Drøvtyggere, Aber o. s. v.
Australlandets saa forskellige Typer og Tilpasninger inden for en
og samme Orden lader sig kun forklare ved at antage deres Afstam-
ning fra fælles Forfædre.
Et utvivlsomt Bevis for Nedstanmingslæren afgiver ogsaa Ud-
bredelsen af Dyr (og Planter) paa Ocean-Øer, der aldrig har været
i Forbindelse med Fastlande, men har hævet sig selvstændig op over
Oceanfladen, enten som Toppe af undersøiske Vulkaner eller som
Koral-Bygninger. Alle har de visse biologiske Træk tilfælles: Deres
Dyrebefolkning er i det hele taget sparsom; Landpattedyr — med
Undtagelse af Flagermus — mangler ganske; men at Pattedyr des-