Naturens Vidundere

131 maade synes at aabne Mulighed for en Løsning af denne Opgave. Det kan nemlig med Sikkerhed paavises, at af alle kendte Havplanter optager Diatoméerne eller Kiselalgerne samt nærstaaende Grupper den allerførste Plads. Disse smaa Planter udgør den vigtigste Del af Svæ- vet og findes overalt i meget stor Mængde i Havet, saa langt Sol- lyset kan trænge ned. Foruden disse mikroskopiske, omdrivende Hav- planter gives der jo vistnok ogsaa talrige, store, fastsiddende Planter saasom Bændeltang og forskellige andre Slags Alger, som langs mange Kyster ophobes i uhyre Mængde. Men dersom man spørger, om den største Masse af Planteemne i Havet findes i Form af Kiselalger eller som Tang o. s. v., maa man holde paa de første. De højere, større Havplanter kan nemlig paa faa Undtagelser nær kun trives paa Had Grund tæt ved Kysten, medens Svævets Alger er udbredt over hele Havet. Man har tidligere ment, at de døde Dele af de langs Hav- kysterne voksende Planter blev spredt over et stort Rum af det fri Hav ved Strømninger, og at de blev ført til de største Dybder for at afgive Føde til Havets Dyr. Men efter Hensens Iagttagelser inde- holder Vandet i det aabne Hav allerede i ringe Afstand fra Kysten kun meget lidt eller slet intet af saadanne døde Plantedele, saa at alle disse Planter kun kan komme Kystens Dyreliv til Gode som Føde. Det egentlige og vigtigste Grundlag for alle Havdyrs Føde er alt- saa Planterne i Svævet, d. v. s. Kiselalgerne og andre nærstaaende Planteformer. Dersom man kan paavise deres Mængde, vil man alt- saa faa en tilnærmelsesvis Opfattelse af den aller største Del af Ha- vets Urfrembringelser. Men denne Paavisning er overordentlig vanskelig. For at kunne udføre den, maa man nemlig fange og tælle alle i en vis Vandmængde værende K’selalger o. s. v. Og for at kunne gøre dette, maa man aller- først have saa fine Net, at Vandet gaar igennem dem, men samtidig tilbageholder alle de saa overordentlig smaa Diatoméer, som tit kun har et Tværmaal af x/ioo—Viooo mm- Det viste sig ogsaa snart, at de hidtil til Fangst af smaa, omdrivende Havorganismer brugte Net lod de fleste Kiselalger slippe igennem, og at de derfor var ubruge- lige for Hensens Øjemed. Der maatte altsaa skaffes Net af en sær- egen Slags Vævning. Lige saa vanskeligt er det, at tælle de fangede Kiselalger. Herom oplyses man ved den Udregning af Hensen, at der af en eneste Art Kiselalger til visse Tider i 10 Kubikmeter Vand fra den vestlige Del af Østersøen kan være ikke færre end 857 Mil- lioner enkelte Individer! Enhver vil derfor kunne indse, hvad det vil sige at skulle paavise en saadan Mængde med nogenlunde Sikker- hed. Det er da selvfølgeligt, at ikke alle i et Dræt tilstedeværende 9*