Naturens Vidundere

132 Kiselalger ligefrem kan tælles, fordi dette simpelthen er en Umulig- hed ved saa store Mængder. Naturligvis kan man kun tælle en vis Del af Fangsten, og denne maa man vælge saaledes, at man nøjag- tigt kender, hvilken Procentdel den udgør af den hele Fangst, hvori Fig. 85. Mikroskopiske »Svøbedyr«. (Haeckel.) Foroven i Midten den i vore Farvande almindelige Slægt Ceratium, der bidrager til Morildens Dannelse. De lange Udvækster hos denne og mange andre pelagiske Organismer (»Svæv«) hjælper med til at forøge Legemets Overflade og holde Organismen svævende eller fly- dende i Vandet. Kiselalgerne er lige- lig spredte. Men ved en Tælling af saa- danne smaa Brøk- dele af Fangsten gælder det desuden altid om, nøje under Mikroskopet at kun- ne tælle nogle Tu- sinder af disse smaa Skabninger, og her- til er atter særlige Indretninger nød- vendige. Vi har først nævnet Kiselalger- ne, fordi de er de mindste af de hid- til kendte Organis- mer i Svævet og altsaa frembyder de største Vanskelig- heder. Det er nu nødvendigt ogsaa at fremhæve et og an- det om de andre Dele af Svævet. Nærmest ved Ki- selalgerne staar de saakaldte Svøbedyr (Fig.85). De erlangt større end de fleste Kiselalger og udmærker sig ved en lang Svømme- traad, som de svinger lig en Pisk eller en Svøbe, naar de ret livligt flytter sig i Vandet. Man har længe ikke været enig, om hvorvidt disse Organismer er Planter eller Dyr. Saa meget er imidlertid sik- kert, at de indeholder Bladgrønt og umiddelbart, naar Sollyset skin- ner paa dem, kan udforme en Del af deres Krop af uorganiske Em-