Naturens Vidundere

135 dre Dyr i en vis Del af Østersøen. Dette er ikke uden Vigtighed, fordi Sildefiskene, som omtalt, væsentligt lever af Kopepoder. Hint Tal af 8,866,500 Stkr. ædte Kopepoder om Aaret og for 10 Kubikmeter Vand vil for et Aar og for en Kvadratmil (Middeldybden ca. 20 M.) give med et rundt Tal 975 Billioner Kopepoder som Føde til andre Dyr eller for de 16 Kvadratmile veel Eckernførde 15,600 Billioner. Disse vejer imidlertid efter den oven for opgivne Regning ikke under 4,680,000 Centner, hvoraf de faste Dele udgør 23,400,000 Kilogram. Gaar vi nu ud fra, at en kønsmoden Østersøsild, i Henhold til en af Hensens tidligere Udregninger, i Tværmaal vejer x/10 Kg., og end- videre at en Sild for 50 Dage tiltrænger en Næringsmængde, som er lig dens egen Vægt, saa bruger enhver Sild om Aaret 365/50 60 Gram Føde = 438 Gram. Men efter denne Udregning vil der paa den 16 Kvadratmile store, o verf iskede Plads aarlig være Føde nok for 534 Millioner Sild og alene af Kopepoder, eller hvad der er det samme, et endnu større Tal af Sild og af andre kopepodeædende Fisk eller andre Dyr af forskellig Størrelse, der tilsammen vejer lige saa meget som de 534 Mill. Sild. Dr. Heincke har føjet denne Udregning, skønt den naturligvis er meget usikker, til Hensens Oplysninger for at vise, paa hvilken Maade de hensenske Undersøgelser i visse Retninger faar deres Vig- tighed. I hvert Fald fatter man nu meget godt Muligheden af, at der f. Eks. i Marts 1886 paa ikke faa Dage ved Eckernførde kunde daglig fanges 50,000 01 -- 4 Mill. Stkr. Brisling, ja enkelte Dage endog næsten 6% Mill. Stkr. Alt Dyreliv i Havet afhænger af Plantelivet. Dette afhænger atter af Sollyset og er derfor indskrænket til de Dybder af Havet, som kan naaes af Lyset, d. v. s. Dybder som ligger omtrent 350 Meter under Vandskorpen. Men den langt større Del af denne for Lyset udsatte Vandmasse hviler paa endnu mægtigere, golde Vandlag, eftersom Verdenshavene er langt dybere end 350 Meter. Kun en min- dre Del, nemlig langs Kysterne og i Indhavene, hviler umiddelbart paa Havbunden. Paa denne trives imidlertid fastsiddende, større Planter næsten kun i forholdsvis aldeles ringe Dybder. Derfor er og- saa den Slutning naturlig, at Svævets Planter, og ikke Kystens, ud- gør største Delen af Havets oprindelige Næringsmasse. Især ligger den Tanke nær, at det paaviselig rige Dyreliv i Verdenshavenes større Dybder skylder Svævet sin Tilværelse. Da nu i det mindste Svævets Planter i hvert Fald ikke kan leve dybere end 350 Meter, og lige saa lidt de nævnte Dyr, der nærer sig af levende Svæv, maa man spørge,