Naturens Vidundere

136 hvorledes de paa den dybe Havbund levende Dyr faar den Eøde, som dog til sidst skyldes Svævet? Herom mener Hensen, at de saa- kaldte Sporer, d. v. s. de indkapslede, en Hviletid gennemgaaende Formerelseslegemer af mange lavere Organismer i Svævet, spiller en Rolle, idet de synker helt ned til Havets Bund for efter en vis Hvile- tid paa ny at hæve sig. Tintinnerne, Svøbedyrene og Kiselalgerne udvikler sikkert Masser af disse Sporer, som naturligvis maa inde- holde en stor Mængde organisk Emne. Ogsaa de synkende, døde Smaa- organismer spille en betydelig Rolle som Næringskilder, idet Dybets kolde Vand virker konserverende paa deres organiske Stof. Paa Grundlag af sine Udregninger har Hensen videre søgt at finde, hvor meget Svæv der daglig i Tværmaal frembringes for hver Kvadrat- meter af Østersøens Overflade. Men da denne Udregning altid vil være usikker, har Hensen indrettet den saaledes, at den kun viser, hvor meget Svæv der i det mindste frembringes. Han finder da, at der i Tværmaal frembringes mindst 18 Kubik-Centimeter, altsaa om Aaret 6570 Kubik-Centimeter, for hver Kvadratmeter af Overfladen, og han har dog ikke medregnet den Masse, som Dyrene æder. I tør, or- ganisk Masse vejer denne Produktion for den nævnte Del af Havet 14,8—17,7 Gram. Dersom man nu medtager, hvad Dyrene æder, hvilket blev udregnet til 133 Gram om Aaret for det samme Flademaal, vil Øster- søens samlede Produktion af Svæv altsaa aarlig være 150 Gram pr. Kvadratmeter af Overfladen eller 8% Mill. Kilogram pr. Kvadratmil. Efter Viebahn og Rodewald vil Udbyttet af en lige saa stor Stræk- ning (en Kvadratmeter) dyrket Jord være 179 Gram af organisk Masse, og Havets Produktion staar herefter tilbage for Landets med omtrent 20 pCt. Men naar man tager Hensyn til f. Eks., at man har regnet efter det dyrkede Lands Udbytte, mens det udyrkede Lands vistnok i Tværmaal er ringere, og man endvidere ved Udregningen af Havets Produktion kun har medtaget Kopepodernes Føde og ikke de paa Havbunden af Svæv levende Dyr, saa er sandsynligvis dog Havets Produktion større end dej torre Lands-, men rigtignok synes Produktionens Form at være langt mindre gunstig end paa Land. Svævet omfatter vistnok den største Del af Havets Urproduk- tion, og nogle madnyttige Fisk, saasom Sild og Brisling, lever umid- delbart af det, idet de for største Delen æder Kopepoder. Det er af den største Vigtighed at udgranske Sildens Vandringer, og da disse væsentligst sker for at finde Føde, bliver Undersøgelsen af Svævet et vigtigt, ja uundværligt Hjælpemiddel til at blive kendt med dem.