Naturens Vidundere

137 Ved Hensens Arbejder har vor Kendskab til Sildens Næringspladser udvidet sig, og vi har nu ikke alene Udsigt til at lære disses fysiske Forhold, saasom Varmegrad, Saltholdighed og Strømforhold at kende, men ogsaa deres Produktionsevne i Retning af Fiskeføde. Optællingen af de i Havet svævende Fiskeæg muliggør dernæst, at man kan skønne over, hvor stor omtrent Mængden er af de gyde- færdige Fisk, der findes i en vis Del af Havet. En Liebigs og hans Efterfølgeres Undersøgelser over den kemi- ske Sammensætning af Markjorden og over Planternes Næring har bragt os en videnskabelig Kundskab, som, hvad næppe nogen næg- ter, er ble ven af en uhyre praktisk Vigtighed for Jordens rationelle Dyrkning. Paa lignende Maade vil de her nævnte Undersøgelser blive Veje til at gøre os kendt med et endnu rigere Omraades Egenska- ber, nemlig med Havets, og ligesom hist kan et praktisk Udslag af en saadan Kundskab overfor Havfiskeriets rette Drift ikke udeblive. Aalens Livsgaader. -Aalens Historie læses som et Drama.« John. V. Jensen. Vor almindelige Aals Liv — særlig dens Vandringer og Forplant- ning — har indtil for faa Aar siden været indhyllet i et gaadefuldt Mysterium. Takket være særlig dansk Naturforskning er nu Sløret løftet saa meget, at Aalens Livshistorie ganske vist ikke mere er en omstridt og mystisk Gaade — om den end fremdeles, ja maaske mere nu end nogensinde før, maa forekomme os som et af Naturens store Vidundere. Hvad der for det første syntes mærkeligt ved vore Aal, var, at de optræder som to temmelig forskellige Typer, der af Fiskerne i Almindelighed regnedes for helt forskellige Slags — eller »Arter«, som Zoologen vilde kalde det, — nemlig de gule og de blanke Aal. Forskellen gaar videre end til Farverne: Betragter vi en Aal ved For- sommertid, er Øjnene smaa og opadrettede, Snuden bred, Hovedet i det hele bredt udseende, fordi Kroppen er mager, og endelig er en gulligbrun Farvetone den fremherskende paa Dyrets Underside. Ser vi derimod et større Parti Aal ved Efteraarstider, vil vi mellem de sædvanlige »gule Aal« af den nys beskrevne Type finde negle, hvis Bug og Sider har faaet en hvidlig, opadtil næsten sølvskinnende Glans; Øjnene er større og rettede ud til Siden, Snuden er spids, og Hove- det synes i det hele smalt, fordi Kroppen nu er trind og fed, fast at