Naturens Vidundere

Forfatter: J. O. Bøving-Petersen

År: 1911

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
138 føle paa; endvidere er Brystfinnerne bievne større og tilspidsede. Ogsaa i Levevis er de to Typer forskellige: De gule Aal kaldes af Fiskerne — blandt mange andre Navne — »Krogaal«, fordi de er graadige og derfor lader sig fange med Madding paa Krog, hvor- imod Blankaalene kaldes »Ruseaal« og »Gaardaal«, fordi de tages i Ruser og »Aalegaarde«, — men derimod (i hvert Fald som Regel) ikke bider paa Krog. Endelig kaldes de »Vandreaal«, fordi de træf- fes i store Skarer vandrende gennem vore Farvande og langs vore Kyster. Dog derom siden. Allerede i Firsernes Begyndelse fremsatte den i Fiskeriforhold saa stærkt interesserede Overretsprokurator, Etatsraad Leth den Tanke, at disse to forskellige Typer hverken er adskilte Arter eller Varieteter, men at de simpelthen repræsenterer Aal i Vækstdragt (de gule Aal) og i Forplantningsdragt (Blankaalene), — at vi med andre Ord her staar overfor en Forandring i Udseende, svarende til køns- modne Laks’ og Ørreders, naar Yngletiden nærmer sig. Leth støt- _______________ tede denne Teori paa lagttagel- ser af talrige Overgangsformer af Aal. hos hvilke Farven liver- il«‘ii var udpræget gul eller blank, • men plettet. Han havde imicl- lertid ikke Lejlighed til at kunne Fig. 90. Hoved af en kønsmoden, storøjet Han-Aai. f0ige denne Omdannelse Skridt (Johs. Schmidt). ° for Skridt hos det enkelte Individ — og derved at levere et uomstødeligt Bevis for sin Teoris Rigtighed. Denne Lejlighed tilbød sig for Dr. C. G. Joh. Petersen, der paa »Bio- logisk Station« holdt Aal gaaende i Hyttefad og konstaterede, at en saadan Forandring i Udseende finder Sted, og at gule og blanke Aal faktisk tilhører en og samme Art paa forskellige Alders- og Udvik- lingstrin. Forandringen gælder ogsaa de indre Organer, idet Blank- aalenes Tarmkanal svinder ind, og Gattet lukkes, — hvilket harmo- nerer godt med, at de hører op at tage Føde til sig og ikke fanges paa Krog. Derimod er de blanke Aals Kønsorganer betydelig mere udviklede end de gule Aals. Disse er aabenbart endnu unge og be- finder sig i Vækstperioden, medens Blankaalene er voksne Indivi- der i Vandre- og Yngledragt. Deres lyse, metalliske Skær er en Farvc- tilpasning, der minder om Laksenes, naar disse fra de ferske Vande staar ud i rum Sø; deres store, kraftige, spidse Brystfinner og Le- gemets faste, fede Bygning viser dem vel udrustede til at taale en l'auig Rejses Strabadser, og de store Øjne endelig (Fig. 90) kan tydte paa, en Langfart fra Indsøernes, Aaernes og Kystens ]ave Vande ud paa Dybet