Naturens Vidundere

Forfatter: J. O. Bøving-Petersen

År: 1911

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
139 Men paa hvilket Dyb? — Herom vidste vi længe intet. Blank- aalenes aarlige Massetræk fra Østersøen gennem vore Sunde og Bæl- ter og fra vore Aaer ud gennem vore Fjorde og mod Nord gennem Kattegat forbi Frederikshavn og Skagen var godt nok kendt. Paa dette Træk beror jo det store Efteraarsfiskeri efter Blankaal, der drives med Tusinder og atter Tusinder af Ruser og Aalegaarde langs Danmarks og S verrigs Kyster. Ved Mærkningsforsøg har man i de senere Aar yderligere konstateret Enkeltheder i denne uhyre Van- dring, hvori Millioner af Aal deltager fra Finlands, Ruslands, Tysk- lands, S verrigs og vore egne Kyster — for blot at holde os til de Blank- aal, der passerer vore Farvande. Mærkede Aal, der udsattes ved Ålands- øerne helt oppe i den bottniske Bugt, har man f. Eks. genfanget dels i Øresund, dels ovre ved Jyllands Østkyst (ved Helgenæs), saa at man ved Sammenligning mellem Afstandene i Tid og Sted har kunnet beregne den Gennemsnitshastighed, hvormed Aaletrækket foregaar, til mindst 15 Kilometer pr. Døgn. Lige saa vel kendt denne Massevandring udad hvert Efteraar var, lige saa kendt var naturligvis den ikke mindre imponerende Massevandring indad gennem vore Farvande og op i vore Fjorde og Vandløb, der finder Sted hvert Foraar, naar de smaa Aaleunger, Glasaalene, kommer til os. Men hvorfra kommer Yngelen? — Ogsaa dette var en Gaade, som længe gav Anledning til de vildeste Gisninger. Aalens Forplant- ning og Vandringer var i vide Kredse et ikke mindre drøftet og mindst lige saa mystisk Emne som den stadigt spøgende »store Søslange«. Biologerne indsaa vel, at vi her stod overfor en naturlig Sammen- hæng, idet Efteraarstrækket af Blankaal udad maatte betyde en Ynglevandring, medens For aar strækket af Glasaal ind. til vore Ky- ster og op i vore ferske Vande betød en Næringsvandring. Men hvor gik Blankaalene hen, naar de havde passeret Skagen? Og hvorfra kom disse Masser af smaa Glasaal, der fornyer vor Aalebestand og yder Erstatning for de aldrig tilbagevendende Blankaal? Alt dette vidste man ikke. Nu ved vi det: Maalet for hele den store Udvandring er Aalens Forplantning, — et Fænomen, hvis Opklaring næsten lyder som et Eventyr. — Det faldt i den moderne Videnskabs Lod at skrive dette Eventyr, hvori intet er tildigtet, og hvori »det vidunderlige« er selve den nøgne Vir- kelighed. Fra Messinastrædet kendte de sicilianske Fiskere meget godt nogle vandklare, ca. 6 cm. lange Smaafisk, hvis Legeme er langstrakt, højt og stærkt sammentrykt — omtrent af Form som et paa Høj-