Naturens Vidundere

Forfatter: J. O. Bøving-Petersen

År: 1911

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
140 Fig. 91. Aalelarve {Leptocephalus). kant stillet Blad af en Nerium eller et bredbladet Piletræ (Fig. 91). Strædet ved Scylla og Charybdis er jo allerede fra Oldtiden berømt eller berygtet for sine stærke Strømhvirvler, og blandt de Dyr, der hvirvles fra Dybet op til Overfladen eller driver ind paa Kysten, er netop de omtalte Smaafisk, som Zoologerne hidtil havde antaget for en egen Art. Undertiden findes de i Tusindtal skyllet op paa Stran- den; og med fintmaskede Garn kan de tages i store Mængder. Sici- liens Fiskere kalder dem fra gammel Tid af lombrici eller vermicelli di mare — »Havorme« — eller ogsaa ligefrem morenelli, hvilket be- tyder smaa Aal. Og dette er netop, hvad de er, hvor lidet aaleagtige de end ser ud. Som det undertiden kan hænde, havde Lægfolk her ubevidst grebet et rigtigt Navn. At det var det rigtige, blev i Halvfemserne videnskabelig godt- gjort gennem Undersøgelser af to italienske Zoologer, Grassi og Ga- lan druccio. Ad tre Veje viste de, at Leptocephalus — som Dyrets vi- denskabelige Slægtsnavn lød — ikke var nogen selv- stændig Slægt eller Art af Fisk, men virkelig den læn- ge eftersporede Unge, eller rettere — da den afviger saa stærkt fra den voksne — Larve af Aal: Ved Undersøgelse af dens indre Bygning opdagede de, trods al ydre Forskel, væsentlig Grund- lighed med Aalen. Endvidere fandt de i Messinastrædet mange for- skellige Overgangstrin mellem Larven og de yngste hidtil kendte Aaleformer, Glasaalene. Og endelig, som et uomstødeligt Bevis, iagt- tog de paa Larver, som de havde gaaende i Akvarier, Forvandlingen til rigtige smaa Glasaal, — en Forvandling, hvortil vi jo forøvrig kender saa mange Sidestykker indenfor den organiske Verden, og som, rent nøgternt set, ikke er mere vidunderlig end f. Eks. Som- merfuglens Forvandling fra en ormelignende Larve til det fuld voksne, flyvende Insekt. Kun forekommer denne os mere dagligdags og »na- turlig«, fordi den er saa godt kendt af alle. Men ikke nok hermed: De to nævnte italienske Zoologer fandt tillige blandt det dybe Messinastrædes ophvirvlede Dyr fuldvoksne Aal, som var endnu langt mere udprægede Blankaal end de Blank- aal, vi om Efteraaret træffer for Udgaaende, passerende Skagen for at gaa paa Langfart. De i Messinastrædet fundne Blankaal var nem- lig karakteristiske ved at have endnu større Øjne end vore udvan- drende Aa] og ved, at Kønsorganerne var betydelig videre fremme