Naturens Vidundere

144 kan iaa fat i; thi de, der smutter forbi os, gaar tabt for Landet, be- tyder et nationaløkonomisk Tab. Der vil altid, trods nok saa ihær- digt Fiskeri, smutte tilstrækkelig mange bort til, sammen med Nabo- landenes Blankaal, at kunne bevare Bestanden. Af Glasaal bør vi derimod — ved paa alle Maader at lette dem Opgangen — søge at faa saa mange ind i vore Kystvande, i Østersøen og i vore Aaer og Søer, som der overhovedet er Næringsbetingelser for; — thi desto større bliver Bestanden af de nogle Aar senere udvoksne Aal. Paar vi ikke nok i de ad naturlig Vej indvandrede Glasaal, i hvis Rækker Torsk og andre Forfølgere jo tynder svært ud under den lange Ind- vandring, saa véd vi, at de kan faas billigt i England. For os, og især for Østersølandene som de fra Aalens Ynglepladser fjernest belig- gende og altsaa mindst stærkt rekruterede Egne, aabner der sig saa- ledes sikker Udsigt til ved en i Fællesskab foretaget I udplantning af Glasaal at skabe en rig Aalebestand. Ingen Fisk er jo lettere at indplante end Glasaalen, hvis Sej livethed muliggør selv lange For- sendelser. Disse Tanker, der først blev fremsat fra dansk Side — i Dr. Johs. Schmidts Værk om Aalens Biologi — satte tidligst Frugt ikke i Dan- mark, men i Tyskland, hvor man i Foraaret 1908 foretog den første store Aale-Indplantning, idet man førte ca. 4 Millioner Glasaal fra Severn til Cuxhaven, hvorfra de fordeltes rundt om i selv de fjernest liggende ferske Vande i Tyskland. Et lignende Forsøg, men i mindre Stil — med % Million engelske Glasaal — blev i Foraaret 1909 gjort i Danmark, og forhaabentlig lader vi fremtidig ikke Udlandet alene høste det praktiske Udbytte af de Resultater, som netop dansk Forsk- ning har naaet paa dette Omraade. * * ... * Siden Dr. Schmidt i 1904—5 gjorde sine epokegørende Fund og Iagttagelser af vor Aals Yngelpladser og Forvandling ude i Atlanter- havet, har han fortsat de Studier over Aalens Biologi, der for stedse vil knytte hans Navn saa nøje til dette Dyrs Naturhistorie, at ingen vil kunne beskæftige sig dermed uden at benytte Dr. Schmidts Ar- bejder som et væsentligt Grundlag. Dette gør da ogsaa den nyeste Undersøger af Problemet, den norske Fiskeridirektør Dr. Johan Hjort, der i Sommerhalvaaret 1910 har drevet Havforskning i Atlanterhavet paa Krydstogter med den norske Stats Undersøgelsesdamper »Michael Sars«, og som i en fore- løbig Bladartikel (d. 2den December 1910) gør Rede for sine Fund m. H. t. Aalens Formering. Disse Fund er saa interessante, at vi